I det fynske folks tjeneste

Slagerkonge besøger Fyn

Den østrigske slagerkonge, Hansi Hinterseer, kommer til Fyn i marts 2011.

Hansi Hinterseer giver koncert i Stadium Arena Fyn i Odense d. 28. marts 2011.

Den tidligere eliteskiløber og skuespiller fra Østrig har opnået noget nær kultstatus med sine mange slagerhits, der blander tyrolerstemning med latin- og countrymusik.

Han har udgivet tyve albums, hvoraf flere har vundet guld og platin. Med sin bløde stemme har Hansi Hinterseer smeltet tusinder af - ikke mindst kvinders - hjerter.

Billetsalget til koncerten åbner hos Danbillet og Billetnet d. 29. november 2010.