I det fynske folks tjeneste

Slavedrama i Naturama: - Det er hård kost

Dronning Margrethe besøger en gammel sukkerplantage på Sankt Jan i de Vestindiske øer. Danmark koloniserede øerne fra 1600-tallet til 1917. Indtil midten af 1800-tallet var slaver tilladt. Foto: Allan Moe/ Scanpix Denmark

Naturama, Svendborg Museum og BaggårdTeatret er gået sammen om at formidle et af de mørke kapitler af danmarkshistorien, når de fredag markerer 100-året for salget af De Vestindiske Øer.

Fredag er der premiere på Vestindien-ekspeditionen på Naturama i Svendborg. Det er de tre kulturinstitutioner Naturama, Svendborg Museum og BaggårdTeatret, der i samarbejde har lavet teaterstykket.

Handlingen er spundet over virkelige personer, og formidlerne Emil Sanderhoff og Simon Høegmark fortæller blandt andet om den unge knægt Mikkel, der i 1788 får hyre på et slaveskib og til at begynde med har den - for tiden - almindelige opfattelse, at de hvide kristne er de sorte overlegne, men som langsomt opdager at dem, danskerne betragter som slaver, også er mennesker. 

Læs også Giftige frøer og edderkopper er lig kunder på museet

Simon og Emil fra Naturama laver teaterstykket, BaggårdTeatret hjælper med instruktion og dramaturgi og Svendborg Museum har gravet de virkelige hændelser og personer frem.

Vestindien-ekspeditionen skal give de ældre skoleklasser viden om den tid, da Danmark var en kolonimagt, og Simon Høegmark er sikker på, at teaterformidlingen giver det bedste resultat for de unge:

- Det er en anden måde at formidle naturvidenskab og historie på, men jeg synes, det er den bedste måde at formidle på. Der er ikke noget, der rammer så godt som en god historie, og det er jo med udgangspunkt i virkelige hændelser og virkelige personer her fra Sydfyn, siger han.

Det er et af de mørkere kapitler af danmarkshistorien, og er sjældent det, vi bryster os af som tidligere kolonimagt, men det er rasende aktuelt lige nu, for det er 100 år siden, vi solgte De Vestindiske Øer

Nils Valdersdorf Jensen, museumsinspektør

Hård kost
Svendborg Museum har researchet på den danske kolonitid, og det er museumsinspektør Nils Valdersdorf Jensen, der har fundet citater og hændelser fra de sydfynske søfarere frem til Naturamas formidlere.

- Det er hård kost. Jeg kunne næsten ikke holde ud at læse det, fortæller Simom Høegmark.

- Det er et af de mørkere kapitler af danmarkshistorien, og er sjældent det, vi bryster os af som tidligere kolonimagt, men det er rasende aktuelt lige nu, for det er 100 år siden, vi solgte De Vestindiske Øer. Og der er fortsat debat om, hvorvidt Danmark skal give en officiel undskyldning for slavehandlen. Det har man aldrig gjort, siger museumsinspektør Nils Valdersdorf Jensen.

Du kan se mere om Vestindien-ekspeditionen i Fyn Live senere fredag på TV 2/FYN Nyhedskanalen.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.