Slipsedrenge møder homies

I Middelfart samarbejder de såkaldte slipsedrenge fra firmaet Dan-Bunkering med beboerne i et større boligsocialt projekt i Melfarparken.

Melfarparken har læge været det sorte får i Middelfarts bolig-billede,

men det utraditionelle samarbejde mellem to så forskellige verdener

har givet den ellers så berygtede bydel et meget bedre ry.

Og Dan-Bunkering får vist, at de er helt almindelige mennesker bag jakkesættet.

Som en del af projektet får unge fra Melfarparken mulighed for at møde de ansatte hos Dan-Bunkering. Sammen skaber de aktiviteter i området.

Sidste sommer kunne børn og unge fra Middelfart f.eks. være med til det såkaldte MP-Cup. En fodboldturnering i Melfarparken.

På sigt håber direktøren hos Dan-Bunkering, at mødet mellem de unge i Melfarparken og firmaets ansatte får de unge til at se mulighederne i en karriere - måske i hans firma.

- Vi har også selv på et tidspunkt fået chancen i en lokal virksomhed, og den chance, vil vi gerne give videre, siger direktør for Dan-Bunkering Henrik Zederhof.

Oversigt

    Oversigt