Slog 79-årig med knytnæve

Da en 79-årig grundejer i Faaborg påtalte, at en hundelufter lod hunden besørge på mandens fortov, havde han nok ikke regnet med den reaktion, som han fik. Hunde-ejeren gav nemlig den 79-årige et knytnæveslag i ansigtet, så mandens næse brækkede.

-

Voldsepisoden fandt sted på Østerbrogade i Faaborg klokken 10.30 søndag formiddag. Grundejeren stod ude foran sin dør, da en cirka 25-årig mand kom forbi og lod sin hund besørge på hans fortov. Det påtalte den 79-årig, men hundelufteren gik blot videre.

Derefter råbte manden \"svin\" efter hundelufteren. Det fik ham til at vende om og tildele den 79-årige knytnæveslaget.

Hundelufteren beskrives som cirka 25 år, almindelig af bygning og med sort hår. Hans hund var en hvid, lidt langhåret golden retriever.

Oversigt

    Oversigt