Slog mand med billardkø

Flere politifolk og ambulancer måtte lørdag eftermiddag tilkaldes til Skibhuskvarteret i Odense.

To unge mænd var kommet voldsomt op at slås omkring et billardbord på et værthus, hvorefter de fortsatte slagsmålet ude på gaden. Den ene gerningsmand brugte en knækket billardkø som slagvåben. Da politiet kom til gerningsstedet, var slagsmålet overstået.

Men politiet pågreb den ene af mændene i slagsmålet - en 26-årig mand. Offeret - en 22-årig - brækkede kæben og fik skader på næsen og måtte en tur på hospitalet.

Oversigt

    Oversigt