I det fynske folks tjeneste

Slog politiet i hovedet med bærbar computer

Torsdag morgen kl 9.06 fik politiet et tip om et indbrud i Seden. Her slog den ene af tyvene en betjent i hovedet med en bærbar computer, som han netop havde stjålet.

Da Politiet kom ud til huset, fik de fat i to tyve, som var på vej ud med to bærbare computere.

- Den ene tyv slår en betjent i hovedet med en computer, hvorefter han forsøger at slippe væk, men det lykkedes ikke, så nu er han ikke bare sigtet for indbrud, men også for vold mod politiet, siger vagthavende ved Fyns Politi, Erik Haldkjær.

Den anden gerningsmand er fortsat på fri fod. Betjente havde ellers fat i ham, men han smed skoene og trak jakken af, og slap altså væk fra betjentene

Betjenten er ikke kommet alvorligt til skade, men blev ramt på hagespidsen og er øm i hovedet.