I det fynske folks tjeneste

Sløruglen skal tilbage til Kerteminde Kommune

Kerteminde Kommune og Østfyns Produktionsskole har i samarbejde startet et Slørugleprojekt, der i alt sin enkelthed går ud på at få Sløruglen tilbage.

Ideen til projektet kommer fra miljøkonsulent Lars Hansen, som desuden kommer til at stå for planlægningen af projektet og vil bistå ved opsætningen af redekasserne.

Sløruglen forsvandt fra Nordøstfyn for ca. 30 år siden, men nu er der håb om at få den tilbage. Et sønderjysk projekt har vist, at opsætning af specielle redekasser kan skabe de rette muligheder.

Østfyns Produktionsskole går nu i gang med at fremstille 20 redekasser, som sættes op på egnede steder rundt om i hele kommunen.