Slot spærret af: Her bor alle stjernerne

Egeskov Slot er lukket for besøgende, mens slotshaven er omdannet til festivalplads. Kunstnerne bor nemlig på den næsten 500 år gamle herregård.

I løbet af weekenden gæster 12.000 gæster de skønne omgivelser omkring Egeskov Slot under årets Heartland Festival. I den forbindelse er slottet lukket af for besøgende - til gengæld får herregården fra 1554 fint besøg. 

Det er nemlig på selve Egeskov Slot, at festivalens kunstnere har mulighed for at slappe af og overnatte, afslører greve Michael Ahlefeldt, der siden 1994 har ejet Egeskov Slot ved Kværndrup på Sydfyn. 

- Da vi lavede festivalen, foreslog jeg: Hvad med at invitere kunstnerne til at bo og bruge Egeskov, som det også er beregnet? Til at bo der, siger Michael Ahlefeldt til TV 2/FYN. 

- Selv den største kunstner kommer en lille smule ned i øjenhøjde, når han kommer ind gennem den skønne dør på Egeskov, fortæller greven.

Værelse uden eget bad

Det er blandt andre den tidligere R.E.M.-forsanger Michael Stipe og den tyske filminstruktør Werner Herzog, der bor på slottet hen over weekenden.

Her bor de på værelser uden eget badeværelse - til overraskelse for nogle af festivalens største stjerner. Til gengæld serverer greven kølige drinks på den næsten 500 år gamle herregård.

quote Selv den største kunstner kommer en lille smule ned i øjenhøjde, når han kommer ind gennem den skønne dør på Egeskov

Michael Ahlefeldt

- Jeg lavede gin og tonic i aftes (fredag aften, red.). til dem. Vi havde ni gæster, og jeg tror, der var syv, der gerne ville have en drink. Det skal de da have lov til, fortæller Michael Ahlefeldt.  

Se, hvordan greven laver gin og tonic for gæsterne på Egeskov Slot herunder: 

 

Oversigt

    Oversigt