Slut med hjælp til udenlandske sexarbejdere

Rådgivningscenteret Pro Vest, der hjælper udenlandske sexarbejdere på Fyn, er i fare for at lukke.

Kriterierne for at modtage satspuljemidler er blevet ændret, og derfor kan centeret ikke længere få støtte til drift og må lukke til juni.

Centeret har gennem 12 år lavet opsøgende arbejde og tilbudt rådgivning og sundhedshjælp til sexarbejdere fra udlandet, hvor en del er handlede kvinder, som altså er illegalt i Danmark.

Lederen af Pro Vest kalder det en katastrofe.

Baggrunden for at ændre satspuljekriterierne er, at der er flere sexarbejdere i hovedstadsområdet, og derfor vil man bruge pengene der.

- De kvinder, der er her på Fyn er mindst ligeså udsatte som dem i København, hvis ikke mere. De opholder sig i isolerede huse. Kvinderne her har ingen mulighed for at få hjælp. Og de er udsat for fx vold fra kunderne, lyder det fra Vibeke Nielsen, lederen af Pro Vest.

Oversigt

    Oversigt