Slut med at låne kommunens maskiner

Medarbejderne i Nyborg Kommunes skov- og parkvæsen må ikke længere låne kommunens material og maskiner og bruge det i fritiden. Det har deres leder besluttet.

I den senere tid har der været flere sager, hvor nogle af medarbejderne er blevet kritiseret, fordi de har lånt maskiner, uden at de har anført det noget sted. Den form for brug af maskiner er derfor ikke længere acceptabel, fastslår lederen af skov- og parkvæsenet, Bjarne Jørgensen.
- Nu er der slut med at låne rendegravere, lastbiler, traktorer og andre køretøjer, siger Bjarne Jørgensen til Fyns Amts Avis.

Bjarne Jørgensen har samtidig sørget for, at der nu bliver sat store streamers på maskinerne og udstyret så ingen er i tvivl om, hvorfra det kommer.

Oversigt

    Oversigt