Slut med løb på Ny Lillebæltsbro

Vejdirektoratet har afsluttet sin evaluering af de trafikale konsekvenser af halvmaraton henover den Ny Lillebæltsbro. Konklusionen er, at der ikke i fremtiden bliver givet tilladelse til løb på broen.

Der var flere årsager til, at der opstod timelange køer for trafikanterne i forbindelse med Lillebælt Halvmarathon lørdag den 6. maj.  Det er konklusionen, efter at Vejdirektoratet har afsluttet sin evaluering.
 
- Vi kan ikke pege på en enkelt ting, der gik galt. Snarere var det en række af faktorer, der spillede sammen, siger afdelingsleder Søren Carlsen Kjemtrup fra Vejdirektoratet.

- Og de havde altså den fælles konsekvens, at mange trafikanter kom til at sidde i kø i meget længere tid, end vi havde beregnet, hvilket naturligvis ikke var acceptabelt, siger Søren Carlsen Kjemtrup.
 
I følge Vejdirektoratet foregik selve afviklingen af arrangementet ganske professionelt, og der havde været et godt samarbejde med de forskellige parter i forløbet op til motionsløbet.

Men Vejdirektoratets konklusionen er altså, at der ikke i fremtiden bliver givet tilladelse til løb på broen.
 
- Det samlede billede af risiko for kødannelser omkring en så vigtig færdselsåre som den ny Lillebæltsbro gør, at vi fremadrettet ikke giver tilladelse til arrangementer af lignende karakter, siger Søren Carlsen Kjemtrup.

- Vi er naturligvis meget kede af, at så mange trafikanter blev fanget i lange køer på grund af afspærringen af den ene halvdel af broen, siger Søren Carlsen Kjemtrup.

Lillebælt Halvmarathon lørdag den 6. maj

- Det samlede billede af risiko for kødannelser omkring en så vigtig færdselsåre som den ny Lillebæltsbro gør, at vi fremadrettet ikke giver tilladelse til arrangementer af lignende karakter, siger afdelingsleder Søren Carlsen Kjemtrup fra Vejdirektoratet.

 

Oversigt

    Oversigt