I det fynske folks tjeneste

Slut med OB’s kvindehold

02:17

OB's fodboldkvinder ser frem til at blive førsteprioritet i deres helt egen klub

Kvindesiden i OB er gennem det seneste årti blevet nedprioriteret kraftigt, og derfor har man nu har valgt at nedlægge afdelingen helt til fordel for en helt ny klub, Odense Q. Her bliver det kvinderne, der er i fokus, og det er noget de boldglade kvinder ser frem til.

- Jeg glæder mig rigtig meget. Vi får nye omgivelser og et andet boost. Det tror jeg, vi har brug for, lyder det fra OB-kvinderne skadede anfører, Victoria Black, som TV 2/FYN talte med i går ved kampen mod Fortuna Hjørring. En kamp, hvor de stribede piger måtte indkassere et 2-1-nederlag. Dermed kom de også lidt længere fra at kunne lukke klubben med en pokalfinale.

Tidligere har kvinderne vundet DM i både 2000 og 2001, men siden er det gået tilbage for klubben. I Odense Q, som overtager OB’s licens, er det forhåbningen, at kvinderne igen vil sprede fodboldglans over Fyn.

- Pigerne og kvinderne bliver første prioritet for første gang i deres fodboldliv, og det gælder i alle spørgsmål, fordeling af baner, træningslejre, tøj. Alt, siger formand for OB Kvinde Elite, Henrik Andersen.

Fortuna Hjørring er i modsætning til OB en klub, der kun har fokus på kvindefodbold, hvilket de selv anfører stor fordel. Der spille returkamp på mandag, hvor Fortuna Kvinderne er på hjemmebane i Hjørring.

Ved du noget? Så send os et tip