Slut med patienttransport til Jylland

OUH indviede onsdag et helt nyt intensiv - og opvågningsafsnit med 22 sengepladser. Med det nye afsnit slipper patienterne nu for at blive tranporteret til jyske sygehuse.

Et stigende antal patienter fra Jylland og Sjælland og flere højtspecialiserede behandlinger har øget presset på intensiv- og opvågningsafsnittet på OUH. Hidtil er mange patienter derfor blevet sendt til Jylland, når de skulle på intensivafdelingen.

Men med det nye center slipper patienterne for køreturen.

- Nu bliver der balance mellem kapaciteten på intensiv og opvågningsafsnittet. Det betyder, at vi ikke behøver at overføre patienter til andre sygehuse, og det er vi meget glade for, da det har været uheldigt for både patienterne og os, siger administrende sygehusdirektør Jane Kragelund fra Odense Universitetshospital.

Afsnittet blev onsdag åbnet af regionsrådsformand Carl Holst(V), der klippede den røde snor over. Region Syddanmark har bevilget 57 millioner kroner til det nye intensivcenter.

Oversigt

    Oversigt