Slut med pjæk - Operation Dagsværk er en succes

I mange år har Operation Dagsværk været en undskyldning for at tage en pjækkedag, men sådan er det ikke længere. Operation Dagsværk tages nu mere alvorligt af de unge.

Onsdag samlede blandt andet Sara Gro Andersen fra Mulernes Legatskole penge ind til fattige unge i Sydafrika.

- Det ville selvfølgelig være dejligt at holde fri og få lavet nogle af de afleveringer jeg er bagud med, men på den anden side støtter vi en god sag. Og de her sølle syv timer kan vi jo sagtens nå at indhente igen, siger Sara Gro Andersen, der brugte dagen på at pakke bøger ned på Fyns Amt.

- Jeg vil gerne hjælpe folk, der har brug for min hjælp. Så jeg vil gøre mit bedste for at kunne hjælpe de unge i Sydafrika, siger Vedat Shimsiu fra Mulernes Legatskole, der også var med til at pakke bøger.

Sidste år blev der indsamlet 8,3 millioner kroner til Operation Dagsværk. Det var ny rekord og man regner med at indsamle det samme beløb i år.

Sidst på eftermiddagen stod det klart, at det mål lige præcis blev nået.

Oversigt

    Oversigt