I det fynske folks tjeneste

Slut med særstatus for fynske kommuner

Fem fynske kommuner har særstatus med ekstra vide rammer. Men det vil regeringen nu af med.

Nu skal det være slut med særstatus for yderkommunerne, som blandt andet tæller de fem fynske kommuner Assens, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Nordfyn og Ærø. Det skriver DR FYN.

Den tidligere regering lavede en differentierende planlov, som gav 29 kommuner særligt vide rammer. Loven gjorde det blandt andet gjorde det lettere at få tilladelse til at bygge i landzoner og opføre store butikker uden for byerne.

Men minister for landdistrikterne, Carsten Hansen, mener at det skal være slut med forskelsbehandlingen.

- Det er underligt at man lige har udpeget dem, for der er jo også store kommuner, som har landdistrikter. Derfor arbejder vi med at sige, hvordan kan vi sikre at der bliver et balanceret udvikling alle steder, så det er ens vilkår, der gælder, siger Carsten Hansen til DR FYN.

Carsten Hansen kan dog ikke fortælle om lovændringen kommer til at betyde, at stramninger eller lempelse for alle kommuner i landet.

- Vi skal finde balancen mellem hensyn til udvikling af vores natur og hensyn til at man også kan udvikle sig i yderområderne, siger Carsten Hansen.

Ifølge Carsten Hansen kommer der et nyt udspil til en planlov i løbet af efteråret, og den lov vil altså være ens for alle.

Ved du noget? Så send os et tip