I det fynske folks tjeneste

Slut med tidsbegrænset parkering i Odense Centrum

Det skal være slut med at stille bilen gratis i 30 minutter i Odense Centrum. Kommunen vil omdanne alle tidsbegrænsede p-pladser til p-pladser med betaling.

Odense Kommune overvejer at nedlægge de gratis tidsbegrænsede p-pladser i centrum

Der er akut mangel på parkeringspladser i Odense Centrum, og derfor vil kommunen nu konvertere p-pladser med kort og gratis parkering til pladser, hvor der skal betales ved en automat.

Dermed håber kommunen at skabe mindre trafik i byen, da bilerne ikke vil blive skiftet ud så ofte som ved længere tids parkering. Det vil samtidig skabe mindre CO2-udledning.

Odense City Forening bakker op om forslaget, der skal behandles politisk tirsdag. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil kommunen i første omgang konvertere de tidsbegrænsede p-pladser i centrum ved Slotsgade og Klostergade.