Slutdepot for atomaffald ud i kulden

Problemet med at lægge atomaffald fra Risø i slutdepot er skudt til hjørne. Folketinget går efter mellemlager.

Folketingets partier sætter anlæg af et underjordisk slutdepot til atomaffaldet fra den gamle Forsøgsstation Risø på standby.

I stedet vil man nu igangsætte undersøgelser af et mellemlager, hvor affaldet kan ligge på jordoverfladen i omkring 100 år, indtil man finder en forsvarlig måde at opbevare det på for eftertiden.

Det er resultatet af et forhandlingsmøde for partiernes sundhedsordførere og gruppeformænd onsdag formiddag hos sundhedsminister Nick Hækkerup (S).

Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, glæder sig over, at planerne om et slutdepot er sat på standby, og at der nu er blevet enighed om at gå efter et mellemlager.

- Høringssvar fra vores nabolande har peget på en lang række uløste problemer, som ud fra et sikkerhedshensyn er uacceptable, og den markante lokale modstand har også gjort indtryk på mig, siger Per Clausen.

Se mere om sagen på TV 2/FYNs nyhedskanal og klokken 19.30.

Oversigt

    Oversigt