Små bankers aktier er guld

Egnsbank Fyn og Sparekassen Faaborg er blandt en række små pengeinstitutter, hvis aktier sprinter opad. Kursniveauet er det højeste i 12 måneder. De små banker er begyndt at pleje deres aktionærer, tilsyneladende med samme succes som overfor kunderne.

-

Småt er godt

De små pengeinstitutter har længe haft fremgang på driften og med hensyn til at skaffe kunder, bl.a. som følge af de store bankers fusioner de senere år.

Nu er de også begyndt at pleje aktionærerne, og det slår igennem i form af stærkt stigende kurser på de små pengeinstitutters aktier, skriver Børsen.

14 af de mindste pengeinstitutter på Københavns Fondsbørs handles for tiden på det højeste niveau målt et år tilbage. Blandt dem er Egnsbank Fyn og Sparekassen Faaborg.

Aktionærpleje

\"De der stiger nu er typisk banker, der erklærer sig villige til at tilgodese aktionærerne. Og når de stiger, holder de ved, fordi små bankers aktier stadig er utroligt billige i forhold til større bankers;\" siger bankeksperten Bjarne Jensen til bladet.

De små pengeinstitutters aktier er længe blevet handlet under deres indre værdi. Eksperterne mener, de stigende kurser er tegn på, at der er ved at ske en udjævning, så aktiekurserne afspejler deres reelle værdi.

Oversigt

    Oversigt