I det fynske folks tjeneste

Små svin i ZOO

Odense ZOO har fået nye beboere. To minigrise er flyttet ind på bondegården.

Odense ZOO har fået nye beboere på bondegården. To ni måneder gamle hun-minigrise er flyttet ind i bondegården, og det er planen at en orne følger trop, så grisene fremover kan få unger.

En minigris er meget mindre i størrelse og vægt end slagtesvin, og grisene bliver aldrig ret store. 35 kilo kan det maksimalt blive til.

Den holder varmen ved at have fedt på sidebenene, så derfor tager den mere vægt på om vinteren. Minigrisen er et socialt dyr, der har tæt dialog med artsfæller. Undersøgelser viser, at den kan grynte på op til 20 forskellige måder.

Minigrise lugter ikke, og det faktum sammenholdt med deres lille størrelse gør, at nogle vælger at holde minigrise i stedet for hunde.

Du kan opleve dem i bondegården, hvor de nu gemmer sig i halmen. Senere får de også mulighed for at komme udenfor til jord og mudder.

Når grise ruller sig i mudder, er det for at pleje huden og fjerne parasitter og ikke mindst tilføre kroppen fugtighed.

Ved du noget? Så send os et tip