Analyse: Ledelseskrisen kan flytte vælgere til små partier

Ledelsesproblemerne i Faaborg-Midtfyn Kommune er en udfordring for Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Gyldne håndtryk i millionklassen og fratrædelser på stribe kan flytte vælgere og betyde, at Konservative, Radikale og Alternativet kommer ind i kommunalbestyrelsen.

Faaborg-Midtfyn Kommune skal have ny borgmester efter kommunalvalget. Den siddende Venstre-borgmester Christian Thygesen genopstiller ikke efter kun én periode på posten. 

De seneste fire år er det med ham ved roret lykkedes at skabe en mere sammenhængende kommune med en større politisk forståelse af "at så sammen" om de fælles udfordringer. Til gengæld har han det seneste års tid været udfordret af uro i den kommunale topledelse.

Nu skal Venstres nye borgmesterkandidat, landmanden Søren Kristensen fra Vantinge, forsøge at fastholde det solide borgerlige greb om magten. Det bliver med Socialdemokratiets borgmesterkandidat Hans Stavnsager som udfordreren. 

Svært at se forskel

Hvad er så forskellen på de to?

Ja, den ene er socialdemokrat. Den anden er venstremand. Derudover er det svært at få øje på afgørende politiske forskelle i den praktiske tilgang til lokalpolitikken.

quote Hvis der i det oprørske DF-vælgerhav ved sidste valg havde været et håb om, at  spidskandidat Anne Møllegaard Mortensen ville være i stand til at "ruske" lidt op i systemet, er de blevet skuffede. 

 

Så er der Dansk Folkeparti, hvor spidskandidaten Anne Møllegaard Mortensen har meddelt, at hun også går efter borgmesterposten. Det skal hun selvfølgelig sige, men den får hun ikke.

Det er meget lidt sandsynligt, at den historisk stærke Venstrekommune afgiver første-fødselsretten til borgmesterposten, og det kræver stor fantasi at forestille sig, Socialdemokraterne peger på hende.

Men selvfølgelig kan alt ske, hvis Dansk Folkeparti får et kanonvalg. Man skal bare huske på, at hvis der i det oprørske DF-vælgerhav ved sidste valg havde været et håb om, at Anne Møllegaard Mortensen ville være i stand til at "ruske" lidt op i systemet, er nogle sikkert blevet skuffede. Dansk Folkeparti har på den lange bane stået last og brast med Venstre og Socialdemokraterne i hele perioden.

Det brede samarbejde er ellers normalt noget, som vælgere plejer at sætte pris på. Men ikke hvis resultaterne overskygges af dårlige historier i valgåret.

De seneste mange måneder har der været en del historier med fokus de kontroversielle omlægninger af magtstrukturerne på Rådhuset. Og når foreløbig fem kommunale topchefer på mindre end et år forlader kommunen, nogle med gyldne håndtryk i millionklassen, begynder det at slide på vælgernes forståelse og tålmodighed. Er der noget helt galt i toppen? 

Når så organisationsændringerne samtidig giver uro og ballade blandt de kommunalt ansatte, er der lagt op til en giftig politisk cocktail. Det så vi i foråret, da 650 sosu-assistenter røg ud i en dyb konflikt med den nye ledelse, som havde fjernet en række af sosu-ernes løntillæg.

Det tavse flertal presset

quote Man kan undre sig over, at Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti i et kommunalt valgår ikke benyttede anledningen til at markere mere sympati med sosu-assistenterne.

 

Man kan undre sig over, at Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti  i et kommunalt valgår ikke benyttede anledningen til at markere mere sympati med sosu-assistenterne. Sosu-erne tilhører ellers den vælgergruppe, de to partier er mest knyttede til. Men S og DF var tavse. Ligesom Venstre.

Med deres tavshed midt i konflikten overlod de kortvarigt banen til SF, Enhedslisten og Alternativet. Det skete da det røde trekløver opfordrede ledelsen til en bedre dialog med medarbejderne.

Og de Konservative er gået endnu hårdere til værks.

Konservative røg ellers ud af kommunalbestyrelsen ved sidste valg, men den stridbare veteran Søren Clemmensen giver ikke op så let. Han er flittig læserbrevsskribent, og sekunderet af den tidligere chekøkonom Steffen Møller, er der uddelt verbale øretæver til højre og venstre og til den politiske ledelse. 

Så mon ikke, at de Konservative med deres synlige opposition, vil være i stand til at opsamle en del utilfredse vælgere? 

Comeback til Radikale

Denne gang er der også lagt op til et comeback for de Radikale. 

Radikale manglede i 2013 kun omkring 70 stemmer for at komme ind. Nu er spidskandidaten Søren Hillers gået i valgforbund med Borgerlisten og Alternativet for at undgå stemmespild.

quote Med et comeback til K og R er der  i hvert fald basis for, at de partier, som ikke har siddet med ansvaret, vil være repræsenteret i kommunalbestyrelsen efter valget.

 

Det er svært at vurdere, hvor dybt behovet for fornyelse stikker i vælgerkorpset. Men med et eventuelt comeback til K og R er der i hvert fald basis for, at de partier, som ikke har siddet med ansvaret for den nye ledelse og uroen blandt medarbejderne, vil være repræsenteret i kommunalbestyrelsen efter valget.

Dermed kan de små partier komme til at spille en afgørende rolle, når der efter valget skal tælles til et flertal.  

Spørgsmålet er så, hvem de i så fald peger på. Bliver det Søren eller Hans - eller måske en helt tredie?

Herfra er det dog vurderingen, at selv om et af de små partier sidder med det afgørende mandat på valgnatten, får de ikke lov til at "svinge taktstokken" og pege på en tredje.

Så vil de tre store partier, Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti finde sammen i en bred konstituering,

Oversigt

    Oversigt