I det fynske folks tjeneste

Smadrede glas i hovedet på kvinde

Politiet måtte en tur forbi Heidi's Bier Bar i Odense og hente en fuld mand, der havde smadret sit glas i hovedet på en kvinde.

En fuld mand var blev så vred på en ung kvinde, at han smaderede sit glas i baghovedet på hende.

Natten til søndag, lidt før fire, kogte det tilsyneladende over for en 28-årig mand fra Odense.

Manden var på Heidi's Bier Bar i Odense, og her var han kommet op at skændes med en 19-årig kvinde.

- De kom op at skændes om en plads i baren, og det resulterer så i, at han smadrer sit glas i baghovedet på kvinden, så hun får en flænge, fortæller vagtchef Jesper Fält, Fyns Politi.

Personalet tilbageholdte manden, indtil politiet kom og tog ham med på stationen.

- Han var ret beruset og har sovet i detentionen. Han bliver sigtet for vold og løsladt efter afhøring, siger vagtchefen.

Ved du noget? Så send os et tip