Smed motorsav efter politiet

En 43-årig mand fra gik lørdag formiddag amok og kastede en motorsav efter politiet i hans hjem i Gelsted.

Det hele begyndte med at den 43-åriges søn på 18 år og dennes to børn kom på besøg hos deres forældre i Gelsted lørdag formiddag.

Under besøget kom far og søn op at skændes, og det udviklede sig så voldsomt, at sønnen fortrak med sine to børn til et værelse på første sal og låste døren.

Politiet blev tilkaldt. For at undgå konfrontation med den ophidsede 43-årige mand valgte betjentene at stille en stige op af huset, så den 18-årige søn og hans børn kunne komme ud den vej.

Mens det stod på, råbte den 43-årige og opførte sig truende. Tilsidst blev hans kone så utryg, at også hun søgte op på første sal for at komme ud.

Det fik den 43-årige til at følge efter, bevæbnet med en motorsav.

Derfor var betjentene nødt til at trænge ind i huset for at stoppe ham. Han forsøgte at starte motorsaven, men da det ikke lykkedes, kastede han den tunge maskine efter betjentene.

De valgte at pacificere manden med en peberspray, hvorefter han kunne pågribes.

Han bliver nu sigtet for vold mod politiet. 

Oversigt

    Oversigt