Står der i dit køleskab en æggesalat fra K-salat, skal du smide den ud eller returnere den til butikken, hvor den er købt.
Fund af klar plastik i den cremede salat gør den uegnet som fødevare.
- Der er risiko for at få skader i mundhule, svælg og fordøjelsessystem, hvis plastik sluges, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Æggesalaten er solgt i Netto-butikker i hele landet. Der er tale om pålægssalat med navnet "Salatmesteren - Sandwich æggesalat" i 200 grams bøtter.
De er pakket 25. juni og har bedst før-dato den 6. august.