Smid ud til gode formål

Odenseanerne får nu mulighed for at støtte gode formål, når de afleverer deres efterladenskaber på genbrugsstationen. I en forsøgsordning på ét år vil Renovationsselskabet samle ind til fire humanitære organisationer.

-

Odenseanerne får nu mulighed for at støtte gode formål, når de afleverer deres efterladenskaber på genbrugsstationen. I en forsøgsordning på ét år vil Renovationsselskabet samle ind til fire humanitære organisationer.


Hver eneste dag afleverer odenseanere flere tons storskrald på byens Nærgenbrugstationer. Selvom mange af effekterne stadig har stor brugsværdi, så har det hidtil ikke været muligt at genbruge fx møbler, cykler eller haveredskaber.


Folk skønner selv
Men fra 1. september kan odenseanerne aflevere deres genbrugelige storskrald på Nærgenbrugsstationen på Snapindvej og samtidig støtte et godt formål.


\"Det er op til borgene selv at vælge, om deres ting skal kasseres eller genbruges. Ideen er, at folk selv skal vurdere om det, de skal af med, kan have glæde for andre, \" forklarer Thomas Jørgensen, direktør i Odense Renovationsselskab.


Hvis odenseanerne mener, at deres affald kan genbruges skal det afleveres i container 27, hvor der står \"Genbrugelige effekter\".


På grund miljø og sikkerhed er elektronik og hårde hvidevare ikke med i ordningen.


Fire organisationer sælger videre
Odense Renovationsselskab har indgået et samarbejde med Røde Kors, Frelsens Hær, Svalerne og Danmission. Når container nr. 27 er fuld, vil de fire organisationer få overdraget containeren. De kan så videresælge effekterne, og dermed få penge til gode formål.


Hvis forsøgsordningen bliver en succes regner Renovationsselskabet med at udvide ordningen til byens syv andre genbrugsstationer.

Oversigt

    Oversigt