Sne og slud over Fyn

En nyt lag hvidt drys falder i følge meteorologerne over Fyn onsdag. Men sneen bliver næppe liggende i denne omgang, da et kortvarigt tøvejr sætter ind.

DMI varsler snestorm og fygning over store dele af landet, men Fyn går tilsyneladende fri af det værste uvejr i denne omgang.

Onsdag morgen daler de første snefnug allerede ned flere steder, og måske når den nyfaldne sne at dække over den ugegamle sne.

Men allerede onsdag eftermiddag slår sneen over i slud eller regn og temperaturen stiger til mellem en og tre grader.

Det lunere vejr holder dog ikke. I aften bliver det igen hundekoldt med 7-8 minusgrader og i weekenden lover meteorologerne helt ned til 11-12 minusgrader på Fyn.

Oversigt

    Oversigt