I det fynske folks tjeneste

Sne overraskede bilister i Middelfart

Et pludseligt snefald i morgentimerne kom bag på et par bilister i Middelfart.

En personbil og en lastbil spærrede onsdag morgen motorvejen i over en halv time efter et uheld, der skabte to km. kø.

Føreren af personbilen ville overhale lastbilen ved Nr. Aaby afkørslen, men på grund af sneen skred bilisten ud og blev ramt af lastbilen.

I Gelsted kørte en anden bilist ind i et vejtræ, da bilen skred ud på vejen.

Ingen kom til skade ved uheldene.