Sneen driller på Fyn

På det meste af Midt- og Nordfyn er der i nat og torsdag morgen faldet store mængder sne. Vejene er spejlglatte mange steder, og Falck og Fyns Amts Vejvæsen har rygende travlt. Se vejrudsigten for Fyn hos DMI

Travlhed hos vejvæsnet og Falck

På det meste af Midt- og Nordfyn er der i nat og torsdag morgen faldet store mængder sne. Vejene er spejlglatte mange steder, og Falck og Fyns Amts Vejvæsen har rygende travlt.

Alt disponibelt mandskab er ude at rydde sne på de fynske amtsveje.

Der er spejlglat over alt, men indtil videre er vi sluppet for alvorlige uheld - trods de store mængder", siger vagthavende hos Fyns Amts Vejvæsen.

Enkelte bilister er røget i grøften, men ingen af øens fem politikredse melder om alvorlige færdselsulykker med personskader.

Til gengæld har Falck haft travlt med at komme bilister til undsætning. Her torsdag morgen har Falck haft omkring 25 assistancer til bilister, der har haft brug for starthjælp.

Sneen er især faldet på Nordfyn. I et bælte nord for Fåborg, Kværndrup og Ringe er der faldet omkring 10-15 cm sne.

Oversigt

    Oversigt