Sneen giver børnene gode minder

Du sukker måske over at skovle fortovet fri for sne endnu en gang. Men dine børn er i fuld gang med at skrabe minder ind om en lykkelig barndom.

- Barndommen trives bedst i de rigtige vintre med sne og i de rigtige somre med sol, siger barndomshistoriker Ning de Coninck-Smith fra Danmarks Pædagogiske Universitet til Fyens Stiftstidende.

Hun er ikke i tvivl om, at den vinter, vi oplever lige nu, kommer til at veje tungt i minderne hos de børn, der bygger snemænd og kælker uden for vinduerne.
- Folk har altid nostalgiske erindringer om de rigtige vintre i
barndommen. Man kan godt forestille sig, at en vinter som denne bliver summen af barndommens vinterminder for nutidens børn, siger Ning de Coninck-Smith.

Oversigt

    Oversigt