Sneen gør os glade

Sneen giver ikke kun kaos og glatte veje. Sneen giver også lys, og det er et lys, der kan gavne humøret og lindre vinterdepressionerne.

En stor gruppe af danskere lider hvert år af alvorlig vinterdepression.

- Mellem 5 og 10 procent af danskerne har en nedtursperiode i vinteren på grund af den megen mørke de vil opleve, siger psykolog Tue Toft fra Psykologhuset.
 
Vinterdepression viser sig ved, mangel på energi, øget søvnbehov og mismod. Mange personer bliver med succes behandlet for lidelsen med lysterapi.

- Det lys vi modtager gennem øjnene bliver omsat til et stof i hjernen som er godt for os, og for mange mennnesker er det en kur mod vinterdepression, siger Tue Toft.

Men i disse dage kan man også bare gå ud. Sneen giver nemlig så meget lys, så det kan hjælpe på både vindredepression og tungsind.

- Hvis man går en lang tur og kigger på den lyse sne, så giver det en god kur mod vinterdepression, siger psykologen.

Oversigt

    Oversigt