I det fynske folks tjeneste

Sneen lukker skoler på Langeland

Kælkebakken ved siden af Humble Centralskole i Sydlangeland var mandag morgen sort af børn. Skolen holdt sammen med Magleby Centralskole lukket på grund af snevejret.

-

Kælkebakken ved siden af Humble Centralskole i Sydlangeland var mandag morgen sort af børn. Skolen holdt sammen med Magleby Centralskole lukket på grund af snevejret.

De 405 børn på de to folkeskoler i Sydlangeland Kommune får rigelig tid til at boltre sig i sneen mandag. Skolebusserne har på grund af sneen ikke kunne afhente alle elever på de små veje, og derfor valgte Teknisk Forvaltning at holde de to skoler lukket.

Omkring 10-15 elever nåede ikke at få besked på, at skolerne er lukket, og de bliver i øjeblikket passet på skolefritidsordningen i Humble.

Men langt de fleste elever nyder altså den uventede fridag på den gode kælkebakke ved siden af Humble Centralskole.

Ved du noget? Så send os et tip