I det fynske folks tjeneste

Snekaos på Langeland: Problemer for ambulancer, busser og elever

00:16

Video: Ole Holbech

Mens dele af Fyn stadig er helt grønt, så er Langeland pakket ind i hvidt. Og det betyder store problemer med trafikken.

Snefygning og sibirisk kulde sætter sit præg på det fynske. På Langeland kører der ingen lokal- og skolebusser. De manglende busser betyder, at der er flere elever, der ikke kan komme i skole torsdag.

Vi har vurderet, at elevernes sikkerhed kommer forud, så derfor har vi aflyst de ting, hvor vi skal ud af huset

Poul Nielsen, skoleleder på Ørstedskolen

TV 2/Fyn var en tur forbi Ørstedskolen i Rudkøbing torsdag morgen. Kun de elever, der selv kunne komme frem enten på gå-ben eller fordi de kunne køre med forældrene, mødte op.

- Undervisningen bliver gennemført som normalt på skolen, men de elever der ikke kan komme frem, ja de kan selvfølgelig ikke være her, fortæller skoleleder Poul Nielsen til TV 2/Fyn.

Alle ekskursioner er aflyst. 

- Vi har vurderet, at elevernes sikkerhed kommer forud, så derfor har vi aflyst de ting, hvor vi skal ud af huset.

00:45 Luk video

PMV i garagen

I en garage ved Ambulance Syd i Rudkøbing holder der nu et af hjemmeværnets bæltekøretøjer. De skal hjælpe ambulancer med at komme frem og tilbage mellem Langeland og Svendborg. 

Læs også Snefygning fortsætter: Bæltekøretøjer sættes ind

- Vi kan passere rimelige mængder sne og komme frem. Og vi kan også køre i terræn - altså køre på markerne, hvis det er nødvendigt for at komme ned til gårdene for eksempel, fortæller Johnny Larsen, der er frivillig kaptajn ved hjemmeværnet.

Indtil videre har det ikke været nødvendigt at køre med ambulancerne, men DMI spår stadig store problemer med snefygning i området.

Risiko for snefygning på Sydfyn og Langeland samt Ærø. Foto: DMI

Paramediciner Flemming Kirkegaard Christiansen fortæller til TV 2/Fyn, at sneen påvirker turene til Svendborg. 

- Det ligger nogle begrænsninger. Det tager lidt længere tid at komme frem. Vi har haft nogle enkelte ture fra Langeland mod Svendborg, og det har taget mere end dobbelt så lang tid, som det plejer. Det har været lidt besværligt.

00:56 Luk video

Foruden Rudkøbing har Hjemmeværnet udstationeret bæltekøretøjer i Svendborg. 

Er der noget, den ikke kan klare?

- Så taler vi flere meter sne, inden vi kører helt fast, siger Johnny Larsen. 

De frivillige fra hjemmeværnet regner med at skulle være på Langeland et par døgn endnu på grund af vejret.

01:02 Luk video

Læs også Snekaos over Sydfyn: Mere sne falder torsdag

 Se 360-grades video fra snevejret på Tåsinge. Virker bedst i Chrome-browser.

Ved du noget? Så send os et tip