I det fynske folks tjeneste

Snerydning i højeste beredskab

200 mand snerydder konstant på de 800 km. veje og cykelstier i Odense. Det svarer til en køretur fra Odense til Holmekollen i Oslo. Sne-masserne bekæmpes ved at feje og salte, men falder temperaturen til 17 minus-grader, må der skrappere midler i brug.

-

200 mand snerydder konstant på de 800 km. veje og cykelstier i Odense. Det svarer til en køretur fra Odense til Holmekollen Oslo.
Sne-masserne bekæmpes ved at feje og salte, men falder temperaturen til 17 minus-grader, må der skrappere midler i brug.

Det kolde vejr truer
\"Hvis temperaturen falder til det ekstreme, har vi nogle sække med et skrappere salt end det køkken-salt, som vi sprøjter på vejene nu\", fortæller Leif Mikkelsen som er sektionsleder i park- og vejafdelingen i Odense Kommune.
\"Det skrappe salt består af kalcium-klorid, og er ikke rart at arbejde med, så jeg håber ikke at det bliver så koldt, at vi skal bruge det\", siger Leif Mikkelsen til TV2/Fyn.

200 tons i døgnet
I øjeblikket bruger snerydderne en mættet salt-opløsning, det svarer til én spiseskefuld salt per kvadratmeter vej. I alt bruger de op i mod 200 tons salt i døgnet.
\"Vi kan ikke holde vejene sorte, men vi satser på at have et salt-lag på vejene hele tiden, så ny sne smelter med det samme\", siger Leif Mikkelsen

Private sneryddere
Halvdelen af de 200 mand, der arbejder i døgndrift kommer fra private enterpriser.
\"Men det hele kører ganske glat\", siger en travl, men glad Leif Mikkelsen.

Ved du noget? Så send os et tip