Snittet under slagsmål på skole

En studerende på Odense Teknikum blev torsdag eftermiddag lettere såret under et slagsmål med en anden studerende på skolen. Det fortæller vagthavende ved Odense Politi til TV2/Fyn.

Slagsmålet fandt sted klokken 14. Under slagsmålet blev den ene studerende snittet på bagsiden af den ene skulder med en skarp genstand. Han blev siden bragt til skadestuen, men han har det efter omstændighederne godt.

Den studerende, der snittede, flygtede efterfølgende fra stedet, inden politiet ankom.

Oversigt

    Oversigt