Snuppede tyves bilnøgler

To indbrudstyve fik uventet modstand natten til mandag. Mens de var igang med deres indbrud, snuppede en ældre dame nøglerne i deres ventende bil.

Tyvene brød ind i en dyreklinik på Brovej i Årslev efter kl. 02 natten til mandag.

Det opdagede en ældre kvinde, der bor i nærheden, og hun anmeldte det til politiet. Derefter listede hun hen til tyvenes bil, der holdt udenfor dyreklinikken og snuppede nøglerne, der sad i tændingslåsen.

Kort tid senere antraf en politipatrulje to mænd, der gik rundt i Højby uden at kunne forklare sig. Begge er kendt af politiet i forvejen, og den ene erkendte, at det var hans bil, der holdt foran dyreklinikken i Årslev.

Derfor formoder politiet at have opklaret indbruddet. 

Oversigt

    Oversigt