Snuppet med 23 kilo khat

To somaliske mænd blev natten til tirsdag snuppet med 23,6 kilo khat i bilen på rastepladsen Kildebjerg Syd ved den fynske motorvej.

De to mænd kom kørende i høj fart i en Mazda 626 med stjålne plader, hvilket fik politiet til at gribe ind. Føreren af bilen er 33 år og har opholdstilladelse i Danmark, mens hans 39-årige medpassager har hollandske papirer.

De to somaliere vil nu blive afhørt i sagen og står til en bødestraf eller frihedsstraf, alt efter om de mange kilo khat var til privatforbrug eller videresalg. Føreren af bilen var desuden narkopåvirket og vil derfor også blive sigtet for at køre bil i påvirket tilstand. 

Oversigt

    Oversigt