Snyd med oddset-kuponer

Gennem et par uger har Fyns Politi fået flere meldinger om, at tricktyve snyder sig til gratis oddset-kuponer og advarer forhandlerne.

Mønstret er det samme i alle tilfælde:

Tyvene foregiver at ville købe flere kuponer til 1000 kroner og enkelte billige til en 10?er.

Når de har fået kuponerne, siger de, at de har glemt deres pung i bilen. Tilsyneladende lægger de alle kuponerne på disken, hvorefter de forsvinder og aldrig vender tilbage.

For sent går det op for ekspedienten, at tyvene kun har efterladt de billige kuponer. De dyre har de med sig.

Ifølge Fyns Politi forvirrer tyvene ekspedienterne og udnytter det til at snyde.

Derfor opfordrer politiet oddset-forhandlere til at være ekstra opmærksomme.

Politiet mener, der er flere gerningsmænd, men nogle gange kommer kun en enkelt ind i butikken. I andre tilfælde har der været to eller tre.

Eventuelle oplysninger til telefon 114.

Oversigt

    Oversigt