Snydt af advokat

Efter otte år og medhold i domstolene har en fynsk kvinde stadig over 200.000 kroner til gode hos københavnsk advokat. Han nægter simpelthen at betale.

-

Efter otte år og medhold i domstolene har en fynsk kvinde stadig over 200.000 kroner til gode hos københavnsk advokat. Han nægter simpelthen at betale.


Fra millionær til mareridt


For otte år siden hyrede Else Bjørn, der i dag bor ved Dinestrup Strand nord for Nyborg, advokat Hans Henrik Lund i forbindelse med en tvangsauktion over barndomshjemmet i Langtved udenfor Nyborg.


Fra starten fik advokaten hende til at skrive under på erklæringer, som gjorde det muligt for ham at manipulere med pengene fra tvangsauktionen uden at han kunne drages til ansvar, skriver dagbladet, B.T.


Salget af barndomshjemmet indbragte 962.000 kroner; men det holdt hårdt for Else Bjørn at få - i første omgang - halvdelen af beløbet udbetalt, så hun kunne købe sin nuværende bolig. Siden har hun med hårdt pres fået udbetalt flere, mindre portioner; men der resterer stadig 214.000 kroner.


Nægter at betale


Advokatnævnet, landsretten og højesteret har idømt advokaten bøder. Og Else Bjørn har fået medhold i et erstatningskrav i byretten og landsretten. Men lige meget hjælper det. Advokaten nægter at betale. Han kommer ikke til retsmøderne i fogedretten, og når pantefogeden dukker op på hans bopæl, er han ikke til stede.


\"Det er svært at forstå, hvorfor fogedretten i København ikke som i resten af landet får politiet til at anholde en skyldner, der på den måde leger kispus med fogedretten;\" siger Else Bjørns nuværende advokat, Jan Moosmand, Odense, til B.T.


Han har forsøgt at få Advokatnævnet til igen at tage sagen op, men blev afvist. I et sidste, desperat forsøg prøver han nu at få Advokatsamfundets erstatningsfond til at hjælpe. 

Oversigt

    Oversigt