I det fynske folks tjeneste

Snydt for Fynbus køreplaner

Mange odenseanere har måttet kigge forgæves i deres postkasser i denne uge efter de nye køreplaner fra Fynbus.

Efter planen skulle alle husstande i Odense have haft køreplanen i uge 4, men på grund af en fejl hos PostDanmark er alle husstande med et "nej tak til reklamer" mærke blevet snydt.

- Vi havde bedt PostDanmark om at omdele køreplanerne til alle husstande, uanset om de har et "nej tak til reklamer" skilt på postkassen, men PostDanmark har misforstået vores ordre og har undladt at omdele til husstande med skiltet, siger Kommunikationsleder Martin Krogh fra Fynbus.

I alt har Fynbus planlagt at husstandsomdele 95.000 køreplaner og i følge Martin Krogh vil dem der, er blevet snydt få køreplanen i løbet af 1-2 uger.