Søbysøgård får lukket fængsel

Søbysøgård skal fremover ikke bare være et åbent fængsel. Byggeriet af en ny afdeling med 42 lukkede pladser er i fuld gang.

Det er stor mangel på lukkede fængselpladser der gør, at Kriminalforsorgen nu bygger til ved Søbysøgård på Midtfyn.

- Det er lidt med blandede følelser, at vi tager imod det. Nogle kolleger kan godt blive nervøse ved at skulle håndtere indsatte i et lukket fængsel, når man altid har været vant til at være på et åbent fængsel, siger tillidsmand for fængselsbetjentene på Søbysøgård, Jan Nielsen.

Udover de 42 celler bygger entreprenørfirmaet Hoffmann også et opholdsareal udenfor, et besøgsafsnit, bederum og aktivitetshus med værksteder og undervisningslokaler.

1802 sobysogaard

Selve afdelingen med det lukkede fængsel vil blive hegnet ind og være adskilt fra det åbne fængsel ved siden af.

- Der er fokus på sikkerheden hele vejen rundt i byggeriet. Alle dele, lige fra betonelementer til afløb skal have tænkt sikkerhed ind, så de indsatte ikke kan flygte, siger Lars Skjødt Vinther, der er

fængselsinspektør i Søbysøgård.

De 42 lukkede fængselspladser er en del af i alt 200 nye lukkede fængselspladser, der er under etablering i Danmark.

Oversigt

    Oversigt