Socialdemokrater søger kvinder

I Nyborg er kun hver femte byrådsmedlem kvinde. Derfor er Socialdemokraterne taget i fitnesscenteret for at finde kvinder til hvervet som kommunalpolitiker.

Til næste år er der kommunalvalg, og derfor har socialdemokraterne i Nyborg sat jagten ind et af de steder, hvor kvinderne kommer. Der skal nemlig laves om på den dårlige statistik.
 
- Det kan vi jo ved blandt andet at lave nogle arrangementer, som vi laver her i dag, hvor vi kommer ud og får fat i nogle kvinder. Her får vi sagt, at der er brug for jer, og vi vil gerne have, at I kommer med til det her, for I kan sagtens, siger bestyrelsesmedlem hos Socialdemokraterne i Nyborg, Louise Dyrhave.

Det er helt bevidst at Socialdemokraterne er gået i fitnesscenteret for at kapre nye politiske talenter.
 
- Rigtig mange kvinder er stadig meget beskæftiget med at holde hus og hjem og passe børn. Og når de ikke er det, så er de i motionscenter, siger Louise Dyrhave.
 
I kampen for at få flere kvinder ind i politik, uddeler de en brochure med ti gode råd, hvis man får lyst til at prøve sig selv af i politik.

De ti råd er lavet af Ligestillingsministeriet

1. Spring ud i det
Lad vær med at vente fordi du mangler erfaring og viden på forskellige områder. Det får du med tiden.

2. Meld dig ind i et parti
Engager dig i partiforeningen, sørg for at deltage aktivt, når der f. eks. skal udarbejdes valgprogram.
Fortæl, at du gerne vil være kandidat.

3. Blev set og hørt
Øv dig på at tage ordet, skriv læserbreve og deltag i politiske arrangementer.

4. Lær af andre
Læg mærke til, hvem der klare godt, og hvorfor.

5. Vær realistisk
Overvej, hvordan dit job, familieliv og din byrådskarriere skal hænge sammen. Drop perfektionismen og gør det bedste du kan.

6. Sørg for at få din families opbakning
Byrådsarbejde tager tid og kræfter. Det er vigtigt, at dit bagland støtter dig, og at opgaverne er fordelt lige.

7. Styrk dit netværk
Engager dig i forskellige borgergrupper, bestyrelser og foreninger, hvor du kan få erfaring og gode kontakter.

8. Prioriter
Brug kræfter på de emner der interesser dig, og som du har holding til. Det gør arbejdet sjovere og du får lettere ved at markere dig.

9. Vær dig selv
Stå ved dine egne holdninger og acceptere at andre kan være uenige.

10. Husk at kasketten giver mulighederne
Du får stor indflydelse på dit lokalområde. Som valgt bliver der lyttet til dig - og i pressen, og du får viden direkte fra kommunens fagfolk.

Oversigt

    Oversigt