Socialdemokratiet vil miste to fynske folketingsmedlemmer

Socialdemokratiet, der i øjeblikket har flest fynske repræsentanter i Folketinget, står til at miste to af de seks fynske mandater, spår prognoserne. Det er formentlig Carsten Hansen, der sidst blev valgt som det sjette fynske mandat, der er i farezonen.

-

Socialdemokratiet, der i øjeblikket har flest fynske repræsentanter i Folketinget, står til at miste to af de seks fynske mandater, spår prognosen.


Else Marie Mortensen har allerede trukket sig, så det er formentlig Carsten Hansen, der sidst blev valgt som det sjette fynske mandat, der er i farezonen.


Bundsgaard er sikker
By- og Boligminister Lotte Bundsgaard var topscorer på Fyn ved valget i 1998 og er meget sikker på genvalg. Det samme er formentlig Grethe Schødts fra Svendborg, der har en sikker bastion i det sydfynske.


Carsten Hansen kommer til at kæmpe mod Erling Christensen fra Årslev og Poul Andersen fra Middelfart om at repræsentere Fyn i Folketinget.


Outsidere i kampen om de socialdemokratiske stemmer er det tidligere EU-parlamentsmedlem Niels Sindal og Jesper Kinch-Jensen, der er Else Marie Mortensens afløser.


Handicappet kandidat
Poul Andersen er i øvrigt ganske handicappet op til valget. Efter sygdom er han blevet beordret af lægen til ikke at deltage i valgkampen.


Prognosen bygger på TV 2/FYN\'s analyse af de seneste mange meningsmålinger og specielt en prognose udarbejdet af professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet. Hans prognose er lavet på baggrund af et kvalitetsvejet gennemsnit af seks såkaldt troværdige meningsmålinger i oktober og dels på 33.000 Gallup-interviews indsamlet fra januar til august. 

Oversigt

    Oversigt