Socialrådgivere vil være dygtigere

De studerende på socialrådgiver-uddannelsen i Odense vil være bedre til deres fag. Til det får de nu hjælp fra medstuderende fra hele Europa.

De fynske studerende har inviteret 52 medstuderende fra forskellige lande i Europa til vidensdeling og nytænkning af faget.

Det hele foregår på University College Lillebælt, og meningen er at de studerende skal tage ved lære af hinanden.

For selvom alle læser samme fag og uddanner sig til socialrådgiver, så arbejder man vidt forskelligt med faget rundt omkring i Europa.

- Meningen med vidensdelingen er at tage ved lære af hinanden - det er for eksempel vidt forskelligt, hvordan man griber en alkoholiker eller stofmisbruger an, selvom vi inden for EU har nogenlunde ens retningslinjer, fortæller Anja Andersen, studerende på 3. år på UCL.

Anja Andersen kommer i studiet hos TV 2/FYN og fortæller mere klokken 14.10.

Oversigt

    Oversigt