Søger du job? I disse byer skal Skat bruge nye medarbejdere

250 nye arbejdspladser flytter ind på Fyn, efter skatteminister Karsten Lauritzen (V) har valgt at nedlægge Skat og i stedet oprette styrelser seks steder i landet.

Nedlæggelsen af Skat kaster flere hundrede nye arbejdspladser af sig til Fyn, og 75 nedlagte stillinger i skattecentret i Svendborg bevares.

I alt oprettes syv nye styrelser i hele Danmark, som skal overtage funktionen efter Skat. Hver styrelse skal varetage én opgave. Fra sommer 2018 vil Gældsstyrelsen have hjemme i Middelfart, hvor antallet af medarbejdere vokser fra 240 til 390. 

I kortet herunder kan du se, hvilke byer der bliver tilført nye, offentlige arbejdspladser.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skattecentret i Svendborg er på målstregen blevet reddet af skatteminister Karsten Lauritzens (V) lukning af Skat. I 2014 blev det besluttet at nedlægge de 75 stillinger i centret medio 2017. Men nu består centret alligevel. Fremover skal 100 medarbejdere sidde i skattecentret på Sydfyn, og der tilføres dermed 25 arbejdspladser til de eksisterende 75. 

Spilmyndigheden i Odense, der også ligger under Skat, bliver ikke påvirket af nedlæggelsen. Der bliver hverken fyret eller tilføjet medarbejdere. I dag arbejder 370 personer i Spilmyndigheden.

I alt tilføres Region Syddanmark flere end 300 skattejob, og de nye styrelser oprettes foruden i Middelfart også i København, Aarhus, Aalborg, Roskilde og Herning.

Oversigt

    Oversigt