I det fynske folks tjeneste

Tropedag i vente?: Søndag kan temperaturen ramme 30 grader på Fyn

Det gælder om at nyde varmen søndag, for mandag bliver vejret køligere og med risiko for regn.

00:59

Søndag kan der blive op til 30 graders varme, og flere steder langs den fynske kyst er badevandstemperaturen nået op på 20 grader. Video: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Allerede fra tidligt søndag morgen vil temperaturen komme til ligge på mellem 20 og 21 grader. Herfra fortsætter temperaturen med at stige, og det kan medføre temperaturer omkring de 30 grader i løbet af søndagen. 

Det betyder, at søndag kan gå hen og blive en tropedag, som er en betegnelse der bruges, når temperaturen overstiger 30 grader. 

Læs også Nu begynder sommerferietrafikken: Sådan undgår du at spilde ferien i en bilkø

Sidst på eftermiddagen rykker en koldfront ind fra vest, og det gør, at det bliver lidt køligere sidst på eftermiddagen med temperaturer omkring 23 grader. 

Koldere vejr på vej 

Det varme weekendvejr kan også mærkes ved de fynske strande, hvor badevandstemperaturen er steget til omkring de 20 grader flere steder. 

Men det gælder om at nyde det varme vejr søndag, for mandag falder temperaturen til omkring 20 grader og med risiko for regn.

Den tendens fortsætter det meste af ugen, hvor temperaturen tirsdag, onsdag og torsdag kommer til at ligge på mellem 16 og 19 grader.