I det fynske folks tjeneste

Søndersø: Nordfyns Kommune køber posthus

Nordfyns borgmester, Morten Andersen (V), mener, at købet af det tidligere posthus i Søndersø vil styrke kommunens ungeindsats.

Nordfyns Kommune har købt det tidligere posthus i Søndersø for at samle kommunens ungeteam og jobcentrets medarbejdere.

Kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune har besluttet at købe det tidligere posthus i Søndersø. Ejendommen ligger lige over for Søndersø Rådhus, og købet giver blandt andet kommunen mulighed for at samle det fælles ungeteam i Søndersø, ligesom Jobcentrets medarbejdere bliver samlet.
    
- Kommunalbestyrelsen har besluttet en ambitiøs ungestrategi med en række konkrete mål for, hvor mange unge, der skal i uddannelse eller job. Ved at samle enheden er sandsynligheden for, at vi når målene, langt større. Vinderne bliver de unge, der kommer i uddannelse og job og klarer sig selv. Den økonomi, vi så ikke bruger på offentlig forsørgelse, kan vi bruge på andre områder, siger borgmester Morten Andersen (V).
 
Det fælles ungeteam består af medarbejdere fra:
•    Børn og Familie
•    Jobcentret
•    Center for Læring og Trivsel (tidligere PPR)
•    Ungdommens Uddannelsesvejledning
•    Socialcentret
Ungeteamets opgaver er centreret omkring unge, der er særligt udfordrede i overgangen til uddannelse/job og derfor har brug for en særlig opmærksomhed og indsats. 

Læs også Skat kunne ikke - nu skal kommunerne selv inddrive gæld

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.