Søren Kragh rykker en tak ned i hollandsk etapeløb

Cykelrytteren Søren Kragh Andersen fra Middelfart er nummer otte i klassementet i Binckbank Tour før de tre sidste etaper.

Sunweb-danskeren Søren Kragh Andersen røg torsdag yderligere en tak ned i klassementet i Binckbank Tour.

Den danske cykelrytter, der rækker ud efter den samlede sejr i det hollandske etapeløb, blev nummer 32 på 4. etape, der endte med en sejr til Trek-belgieren Jasper Stuyven.

Samlet ligger Kragh nu nummer otte i klassementet før de sidste etaper i løbet, der slutter søndag i Geraardsbergen. 

Danskeren er 37 sekunder efter Bahrain Meridas Matej Mohoric, som fører løbet foran Sean De Bie og Stefan Küng.

Kragh blev nummer tre på tirsdagens enkeltstart. Efter den etape var han også treer i klassementet, men onsdag måtte den alsidige rytter fra Strib se sig fortrængt fra podiet.

Binckbank Tour har deltagelse af en lang række internationale profiler. Af danske ryttere er Michael Valgren, Magnus Cort og Mads Pedersen blandt andre på startlisten.

Af de øvrige danskere er Valgren bedst placerede dansker på 30.-pladsen. 

 

Oversigt

    Oversigt