Sørens græskar er Danmarks tredjestørste: Sådan gør du det selv

Søren Dyrbjerg Matusiak fra Mesinge er ejer af Danmarks tredjestørste græskar, der har en vægt på 338,3 kilo. Her kan du se, hvordan du gør det selv.

Hvis man lagde vægten af 3.021 iPhone 5 sammen, ville det svare til tyngden på det enorme græskar, som Søren Dyrbjerg Matusiak fra Mesinge lørdag fragtede over Storebælt.

Det blev transporteret på en trailer hele vejen til kåringen af Danmarks største græskar i Tivoli i København.

I forlystelsesparken blev det målt og vejet, og i sidste ende udløste det en flot tredjeplads til fynboen.

- Det var meget sjovt at være med, fortæller Søren Dyrbjerg Matusiak.

- Min personlige rekord fra sidste år var 64 kilo, så der er sket en forbedring.

Vægten på hans græskar - og på 3.021 iPhone 5 i øvrigt - er nemlig imponerende 338,3 kilo.

Sådan gror du selv dine egne kæmpegræskar

Vinderen vejede det dobbelte

Søren Dyrbjerg Matusiak fortæller, at der blev kastet lange blikke på turen mod Tivoli.

- Folk kiggede meget og gav tommel op på hele turen. Det var meget sjovt, udtaler han til TV 2/Fyn.

Der var 11 græskar med i opløbet, og selvom det ikke blev til en førsteplads i år, har Søren Dyrbjerg Matusiak ikke mistet modet.

- Det er selvfølgelig en førsteplads, vi går efter næste år, men det bliver svært, da jeg stadig er nybegynder i faget, vurderer græskaropdrætteren fra Mesinge.

Og der ér et stykke vej at gå, for græskaret, der løb med titlen som årets største, vejede 589,4 kilo.

De elleve græskar, der har været med i årets konkurrence, kan ses under halloween i Tivoli til og med den 4. november.

Her ses Søren Dyrbjerg Matusiaks store græskar, der udløste en tredjeplads i konkurrencen om at blive Danmarks største.
Her ses Søren Dyrbjerg Matusiaks store græskar, der udløste en tredjeplads i konkurrencen om at blive Danmarks største.
Foto: Privatfoto / Søren Dyrbjerg Matusiak

Oversigt

    Oversigt