Til vands, til lands og i teltet: Søspejdere på lejr på Thurø
Artiklen er mere end 30 dage gammel
450 søspejdere blev onsdag budt velkommen da Sølandslejren 2021 gik igang.
- Vi regner med at der kommer omkring 40 både, lyder det fra Hans Christian Andersen - bedre kendt blandt søspejderne som "HC".
De 40 både, der stille og roligt ankommer til Thurø har søspejdere fra hele landet ombord.
- Sølandslejren er vores fejring af det fællesskab vi har. Vi er spejdere som alle andre, men vandet er vores omdrejningspunkt, fortæller lejrchef, Kristoffer Hertz.
Flasker med brændbar væske kastet mod restaurant
Flasker, der formentlig indeholdt brændbare væsker, blev onsdag morgen kastet mod en restaurant i Kerteminde.
Klokken 04.52 onsdag morgen fik Fyns Politi en anmeldelse om en brand ved en rude på en restaurant på hjørnet af Sønderstræde og Vestergade i Kerteminde.
Da politi og beredskab kommer frem, kan man konstatere, at en eller flere gerningsmænd har kastet det der formentlig er molotovcocktails.
- Der er blevet kastet nogle flasker, der formentlig har indeholdt noget brændbart væske i sig. Der er også knust noget glas, siger Henrik Strauss, vagtchef ved Fyns Politi.
Flammerne ved ruden bliver hurtigt slukket, og der er umiddelbart ikke sket andet end sodskader ved vinduet.
Henrik Strauss oplyser, at der ikke er nogen personer der er kommet til skade, og at man ikke ved hvad angrebet skyldes.
Det efterforskes nu af Fyns Politi.
Familieforetageende
Mens søspejderne lægger an til kajen, bliver de første pløkker slået i jorden på lejrpladsen, og de første telte slået op.
- Jeg har aldrig været på så stor en lejr før, lyder det fra 14-årige Caroline Andersen.
Caroline Andersen har taget turen fra Aalborg til Thurø, og for hende er lejren ikke kun et sted at møde nye venner og skabe nye minder. Skulle hjemveen melde sig, har hun nemlig både sin far og to søstre med, der også er søspejdere.
- Jeg tror det er specielt i nogle familier, at så møder man hinanden i klanen som børn, og tyve år senere har man produceret nye søspejdere, fortæller Carolines far, Rasmus Andersen.
Odense placeret på prestigefyldt liste: Blandt verdens bedste destinationer
Odense er blandt de 100 mest interessante steder i verden at besøge - i hvert fald ifølge det verdenskendte magasin Time.
Odense er - som det eneste sted i Danmark - blevet nævnt i det anerkendte, amerikanske Time Magazine, der hvert år udpeger den 100 mest interessante steder i verden at besøge.
Det er store og velkendte destinationer, som Odense nu blander sig med. Det er blandt andet byer som Sydney, Reykjavik, Cairo og New York, der fremhæves sammen med mindre kendte steder som Odense, Accra i Ghana og Arouca i Portugal.
Odense er blevet valgt til listen ud fra et kæmpe felt af anbefalinger fra Time Magazines store netværk af korrespondenter over hele kloden. Det er den canadiske journalist Karen Burshtein, der som korrespondent for Time har indstillet Odense til listen. Hun fortæller til TV 2 Fyn, at Odense til fulde fortjener sin plads på top 100:
- De 100 steder, der er endt på listen, har alle fundet en måde at tilpasse sig, innovere og skabe nye ting under meget svære omstændigheder det forgangne år, skriver Karen Burshtein i en mail til TV 2 Fyn.
Danske steder på listen
I 2018 var Tivoli, restauranten Noma samt Experimentariet på Time's liste over verdens mest 100 interessante steder at besøge.
I 2019 fik Danmark også en plads på listen, da Skovtårnet på Sydsjælland blev nævnt.
I 2020 er Odense det eneste sted på listen fra Danmark. Færøerne er dog også på listen, og det samme er Islands hovedstad Reykjavik samt Gøteborg i Sverige.
Hun skriver tit om nordisk design og arkitektur og har i den forbindelse besøgt Odense adskillige gange.
- Jeg har lagt mærke til en forandring på det seneste. Med åbningen af Odeon og den måde, Odense har lavet en firesporet vej med tung trafik om til gågade og torve. Men man kan også fornemme det. Jeg har kunnet fornemme en ny, kreativ og innovativ ånd i luften. Det er en del af mit job at opsnuse den slags.
I sin beskrivelse af Odense lægger Karen Burshtein egentlig ud med at kalde Odense for en søvnig by. Men det hører fortiden til, forklarer hun:
- Fyn og Odense især har haft en tendens til at blive overset af turister i forhold til de andre danske destinationer. Og man har været for afhængig af den her maleriske eventyrhistorie der knytter sig til H.C. Andersens fødeby - og at man ikke har gjort nok for at tilføje mere. Men i de senere år er der kommet mere innovation, og det føles som om der er en stærk, kreativ bevægelse i gang.
Det nye og længe ventede H.C. Andersen museum bliver i artiklen i Time Magazine fremhævet som en af byens attraktioner. Og her har Odense fået noget helt unikt ifølge Karen Burshtein:
- Den seneste tilføjelse med det nye HCA-hus er en attraktion, der kommer til at tiltrække virkelig mange gæster. Det er eksperimenterende og fantasifuldt, og det er lykkedes med noget meget svært; at få et eventyrmuseum til at være ligeså attraktivt for voksne som for børn, skriver hun.
- Noget vi kan markedsføre Odense på
Hos Destination Fyn har man også haft hænderne over hovedet lige siden nyheden tikkede ind i går aftes.
- Det er jo fantastisk, og den branding du kan få der, er jo med til at booste hele Odense. I og med at du booster Odense, booster du også resten af Fyn, siger Sofia Wulff, der er chef for marketing i Destination Fyn.
- Det er rimeligt stort, og det er perfekt timing nu her, hvor coronaen er ved at gå lidt på hæld, forklarer Sofia Wulff.
- Det er en ny fortælling om Odense og en ny synlighed. Det er jo noget, vi kan markedsføre Odense på.
Udover det nye museum nævner Time Magazine også streetfood-markedet Storms Pakhus, om fremhæver omdannelsen og den moderne udnyttelse af det godt 80 år gamle pakhus, som nu serverer mad fra alle verdenshjørner.
- Odense har jo blødt rigtig meget under coronaen, så nu kan vi booste Odense som storby, siger Sofia Wulff.
- Alle de tiltag, som Odense har gjort de seneste år, har jo givet pote nu.
Ifølge Karen Burshtein er det kun begyndelsen for Odense:
- Der er taget hul på et nyt, spændende kapitel i Odense. Jeg har besøgt andre danske byer, men Odense har en unik blanding af gammelt på den maleriske måde og en håndgribelig, intens ånd af noget nyt og moderne.
Plads til store og små
Og der er da også plads til alle på Sølandslejren. Årets yngste deltager er blot tre år gammel, og kigger man rundt på lejrpladsen kan man både se grå hår, små børn og firbenede venner.
- Slæk lige lidt på den!, bliver der råbt nede på kajen til en af de ankomne både, der er igang med at "parkere" ved kajen.
Når man kigger rundt, så kan det være svært at tro på, at der bliver plads til 40 både, går det?
- Ha ha, ja det bliver også tæt, det gør det. Men det skal nok gå, og så er søspejderne kendt for at få tingene til at virke, så selvfølgelig får vi alt til at klappe, siger "H.C."
Til formiddag er der chance for sol - her er tirsdagens vejr
Dagen starter skyet, men henad formiddagen kan solen bryde gennem skydækket.
Det holder tørt, og temperaturerne vil befinde sig på mellem tre og seks grader, og vinden vil være svag fra sydvest, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat daler temperaturerne med en enkelt eller to grader. Vinden vender og bliver let fra nordøst, og når det sker, vil der være en risiko for regn enkelte steder.
Det tog et kvarter at overtage landmands jord - nu skal hele landet kopiere Assens-model
Landmand Niels Christian Hansen har afgivet landbrugsjord for at give plads til mere natur.
Før var omkring ti hektar af hans jord ved Strandby Bæk ved Haarby dyrket intensivt med afgrøder som kartofler og løg. Nu er det et vildtvoksende og delvist oversvømmet engområde med græssende køer og naturstier med offentlig adgang.
Beslutningen om at tage jord ud af produktion har ifølge Niels Christian Hansen været en nem og hurtig beslutning, uden hverken ballade eller bureaukratisk bøvl:
- Der er ikke kommet nogen og sagt: Nu skal I det her, og nu tager vi jeres jord, hvad enten I vil det eller ej. I stedet har vi taget en snak om, hvordan vi kan se os selv i det, siger Niels Christian Hansen.
Aftalen om omlægning af Niels Christian Hansens jord er kommet i stand i en en slags lokal grøn trepart, forhandlet på plads over en kop kaffe med Assens Kommune og repræsentanter fra Landbrugsstyrelsen.
- Vi satte os ned, og det tog ikke mere end et kvarter eller en halv time, så var vi enige om, hvordan vi skulle gøre det, fortæller Niels Christian Hansen.
Et par andre landmænd har også bidraget med jord i området, og det samlede projekt har givet en årlig CO2-reduktion på 183 tons og reducerer samtidig udledningen af kvælstof til Helnæs-bugten, som Strandby Bæk har udløb til.
Inddragelse og dialog
Udover kaffe består opskriften på en hurtig og nem omlægning til natur af følgende ingredienser: Tidlig inddragelse og ligeværdig dialog.
- Det er nødvendigt med en pragmatisk tilgang. Vores oplevelse er, at vi med vores model får en bred tilslutning, hvilket højner muligheden for at gennemføre store og komplekse naturprojekter, siger Jannik Seslef, projektleder og naturmedarbejder i Assens Kommune.
Opskriften kaldes for Assens-modellen og vækker opsigt i brede kredse. Ikke mindst har man i Ministeriet for Grøn Trepart fået øje på den særlige fynske opskrift.
- Det, de har vist er, at ved at starte med at inddrage folk og drikke kaffe, inden man laver projektet, kan det faktisk lykkes, og det kan også lykkes hurtigere, end man ellers har kunnet, siger Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart.
DN: Bør være model for hele landet
Ifølge den netop indgåede grønne trepartsaftale skal der på landsplan tages mindst 400.000 hektar landbrugsjord ud af produktion. Med Assens-modellen og dialog-kaffe har man i Assens Kommune gennemført eller indgået aftale om omlægning af 2.300 hektar landbrugsjord, mens flere andre kommuner ikke for alvor har fået taget hul på opgaven endnu.
Den fynske natur-opskrift bør opskaleres og være model for hele landet, mener Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
- Kernen i den grønne trepartsaftale er, at den skal ud og fungere lokalt. Assens-modellen er en kæmpe inspiration, fordi den viser, at tingene kan vokse frem nedefra. Det kan give troen på, at den grønne trepartsaftale rent faktisk bliver til virkelighed, siger Maria Reumert Gjerding.
Genoplivningsråd advarer om grønne blink på førstehjælperes bil
Dansk Råd for Genoplivning vender tommelfingeren nedad for planen om at tilbyde frivillige førstehjælpere grønne blink på taget af deres biler, skriver Beredskabsinfo.dk.
Transportminister Thomas Danielsen (V) vil give førstehjælpere mulighed for at bruge grønne blink på taget. Det skal få de andre bilister til at vise ekstra hensyn.
Men Dansk Råd for Genoplivning mener, at ordningen kan udsætte både førstehjælpere og andre bilister for fare. Rådet mener også, at brugen af grønne blink risikerer at skabe forvirring og udvande betydningen af de blå blink.
Det kan medføre, at danskerne ifølge rådet "får svært ved at skelne mellem, hvordan de skal agere ved de to former for blink".
Hjerteløbere får grønne blink - forening er skeptisk
Normalt skal man være opmærksomme på blå blink, der kommer fræsende i trafikken.
Men nu er der en ny farve på vejene, man skal være opmærksom på: Det grønne.
Det nye blink er til hjerteløbere, som med blinket på taget af bilen forhåbentlig kan komme nemmere og hurtigere frem i livreddende aktioner.
Med ordningen bliver mødt med skepsis hos Langelands Hjertestarterforening, hvor Henrik Schakow er formand. Hør ham sætte ord på det i videoen ovenover.
Det grønne blink er en forsøgsordning, som træder i kraft fra januar 2025.
Akuthjælperne på Langeland må nu køre med blå blink
Akuthjælperne på Langeland må i fremtiden køre med blå blink.
I dag var transportminister Thomas Danielsen (V) på besøg hos den langelandske hjertestarterforening, og her blev der officielt givet tilladelse til at køre med udrykning.
Færdselsstyrelsen har tidligere givet afslag på, at akuthjælperne må køre med udrykning, men med ministerens besøg er det nu lovligt.
- Jeg er kommet til at kigge på, hvordan vi har givet de her tilladelser, og der kan jeg konstatere, at det er for kompliceret, for bøvlet og for administrativt tungt. Derfor er jeg heller ikke færdig med at se på det her område endnu, siger Thomas Danielsen.
Det var sidste sommer, at Akuthjælperne fik afslag på at køre med udrykning i akuthjælpebilerne.
Afslaget fra Færdselsstyrelsen bundede i, at styrelsen ikke mente, det var forsvarligt i forhold til trafiksikkerheden, men den argumentation forstod foreningens formand, Henrik Schakow, ikke noget af, da afslaget kom i sommer:
- Alle akuthjælperne har fået undervisning af politiet. De er derfor rustet til at kunne køre udrykning, forklarede han.
Det kommunale beredskab står over for "historisk store udfordringer", siger KL
Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) står de enkelte kommuners beredskab over for ”historisk store udfordringer”, når det kommer til at håndtere klimaforandringerne, cybertrusler og andre kriser i samfundet.
Derfor bør Danmarks kommende beredskabsaftale, som er ved at blive forhandlet på plads på Christiansborg, ikke kun ruste statens beredskab til fremtidens mere vanskelige og komplekse samfundstrusler, men også kommunernes:
- Vores opfordring er klar: Brug beredskabsforhandlingerne til at investere markant i at styrke de nære kommunale beredskaber, lyder det fra formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, Johannes Lundsfryd Jensen (S), der også er borgmester i Middelfart Kommune.
- Vi ved, hvad der er brug for
Baggrunden for fempunktsplanen er blandt andet, at det ifølge KL i 98 ud af 100 tilfælde er kommunernes beredskabspersonale, der rykker ud til danskernes krisesituationer, og ikke det statslige.
Alligevel sagde beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) i november til mediet Altinget, at de kommunale beredskaber ikke skal have tilført penge i den kommende beredskabsaftale.
Det har vakt utilfredshed hos Johannes Lundsfryd Jensen og KL, der mener, at de politiske beredskabsforhandlinger også skal prioritere penge til kommunernes beredskab.
Ifølge beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) er forventningen, at flere af de punkter, som KL efterspørger, vil være en del af den kommende beredskabsaftale.
- Men jeg har også et ansvar for, at vi udnytter pengene bedst muligt, og derfor er det vigtigt for mig, at det statslige beredskab, som er et assistanceberedskab for det kommunale, kan løse nogle af de specielle behov, der er, og at det kommunale kan trække på det, fortæller han.
Kedeligt nyt til pendlere - flere tog aflyst
Skal man mellem Svendborg St. og Odense St eller omvendt, så skal man lige tjekke sin afgang en ekstra gang.
Go Collective, der er operatør på strækningen, oplyser, at et tog i hver retning er aflyst på grund af personaleforhold.
Aflysningen gælder tog 2814 mellem Svendborg St. og Odense St. med afgang klokken 07:22, og tog 2815 mellem Odense St. og Svendborg St. med afgang klokken 06:31.
Bekymrede unge frygter Tinderbox-aflysning: - Megatrist
- Det ville være megatrist.
Sådan siger 23-årige Amalie Huus, der har været på Tinderbox flere gange, om udsigten til, at musikfestivalen risikerer at lukke.
Det er Michael Nielsen, som er formand for Dyrskuepladsens Naboer, der som privatperson vil have undersøgt, om festivalen i Odense er lovlig.
- Det synes jeg ikke er særligt fedt. Jeg har været til Tinderbox i rigtig mange år, og jeg vil rigtig gerne med næste år, siger 23-årige Sophie Jespersen, der studerer på UCL.
- Det vil ødelægge noget af sommeren. Det er et af de store højdepunkter, siger Michella Chanel Bøg Skovsager, der går i 2. g på Tietgenskolen i Odense.
Spørgsmålet er, om naboerne til Tusindårsskoven kan få medhold i deres klagesager.
Ulovlige kæmpekoncerter
Det er fortsat uvist.
Men Dyrskuepladsens Naboer har netop fået medhold i en klagesag, der har resulteret i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen har været ulovlige.
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Nu vil Michael Nielsen have undersøgt, om også Tinderbox i Tusindårsskoven har været afholdt på et ulovligt grundlag.
Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er kommunen i gang med at ændre plangrundlaget, i håb om at Tinderbox og kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen kan fortsætte i fremtiden.
Unge studerende: Det er ikke fair
TV 2 Fyn har spurgt en række odenseanere, hvad de siger til, at der er en risiko for, at det kan være slut med Tinderbox i Tusindårsskoven, som tiltrækker 50.000 gæster i juni.
Alle er enige om, at Tinderbox er kommet for at blive.
- Det er ikke fair, at det skal gå ud over så mange mennesker. Der er flere, der tager til Tinderbox, end der er naboer, det går ud over, men jeg kan godt se, det ikke er sjovt for naboerne, at det skal larme så meget, siger Nikolai Valentin, der går på Tietgenskolen i Odense.
En underskriftindsamling er blevet startet i håb om at bevare koncerter på Dyrskuepladsen og i Tusindårsskoven. Indtil videre har over 4.200 mennesker skrevet under.
Netop blandt de unge er der stor ærgrelse over, hvad en sommer uden Tinderbox vil betyde som odenseaner.
- Der er meget samvær i at tage til koncerterne. Der ligger meget i forfesterne og det at ses med efterskoleveninder og venner, man ikke har set i lang tid. Dem møder man derude, siger Clara Mortensen, der går i 2. g på Tietgenskolen.
Er du bekymret for din Tinderbox-billet?
- Ja. Jeg har brugt så mange penge på den. Det er ærgerligt. Vi er mange unge, der samles samme sted, siger Katrine Amalie Kaufmann, der også går i 2. g.
Lukning af Tinderbox bliver over borgmesterens "politiske lig": - Det er en iskold vendetta
Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er ikke tilfreds med den udvikling, sagerne omkring Odenses største koncerter lige nu tager.
I sidste uge gav Planklagenævnet foreningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i, at store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været afholdt ulovligt.
Problemet er, at områderne ikke har haft de rigtige lokalplaner.
Lørdag udtaler et af naboforeningens bestyrelsesmedlemmer, at han også vil have lukket Tinderbox.
- Det bliver over mit politiske lig, det der, siger Peter Rahbæk Juel.
Pengestærke mænd og stjerneadvokat
Michael Nielsen siger i dag til TV 2 Fyn, at han ikke har vendt klagesagen omkring Tinderbox med resten af bestyrelsen. Hvis ikke de vil være med på den, er han dog klar til at køre sagen selv.
Også hvis det kommer til at koste 600.000 kroner ligesom sagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
- Det tegner til, at der er et lille mindretal med nogle pengestærke mænd og en københavnsk stjerneadvokat i ryggen, der lige nu kører en iskold vendetta, siger borgmesteren.
Borgmesteren medgiver, at alle er i deres gode ret til at klage.
- Men lykkes det her, vil det have store konsekvenser for den by, vi er.
Usikkerhed om lovbrud
Peter Rahbæk Juel oplyser, at By- og Kulturforvaltningen i kommunen har været i gang med lokalplans-arbejdet omkring Tusindårsskoven i flere måneder.
Kan du som borgmester og I som Kommune garantere, at der ikke er begået nogen lovbrud?
- Vi arbejder lige nu benhårdt på at få lavet et plangrundlag, som Planklagenævnet siger, og det er jeg fuld af tro på godt kan lade sig gøre. Sådan så Tinderbox, de store koncerter og Bondestuen også kan få lov til at blive afviklet. Det er i hvert fald min ambition.
Borgmesteren bliver bedt om at give et ja/nej-svar til spørgsmålet om, hvorvidt festivalen i Tusindårsskoven har været afholdt lovligt. Det giver han ikke.
Tinderbox har ikke ønsket at kommentere festivalens fremtid.
TV 2 Fyn har spurgt Tinderbox, om det kan mærkes på billetsalget, at en nabo til festivalen vil have den lukket. Det har Tinderbox ikke ønsket at svare på.
- Jeg har længe råbt for døve ører, siger borgmester om trussel
Vandet stiger langs kyster og i havne, og i fremtiden bliver det et problem for boligejere, erhvervsdrivende og andre rundt om i det fynske. Det slår adskillige rapporter fast.
Det gælder også i Kerteminde. En rapport fra SDU, DTU og Navigating 360 viser, at 40 procent af boligerne af byen risikerer oversvømmelse i år 2071 til 2100 i tilfælde af en 100-årshændelse.
Derfor var flere fynskvalgte folketingsmedlemmer mandag inviteret til byvandring i Kerteminde sammen med borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).
Han står bag invitationen sammen med folketingsmedlem Lasse Haugaard Pedersen. Begge vil sætte spot på de udfordringer, byen står overfor i forbindelse med kystsikring i fremtiden.
Blandt andet spænder lovgivning og finansiering ben for projekterne.
- Jeg synes længe, jeg har råbt for døve ører, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen og tilføjer:
- Vi skal have mulighed for at rykke klimatilpasningen ud af vores anlægsbudget. Det er det vigtigste.
Udfordringer skal fjernes
Kommunerne er styret af, hvor mange penge de må bruge om året på anlæg - det der kaldes anlægsloftet - og det ønsker Kasper Ejsing Olesen ophævet i kystsikring-sammenhæng, så der er mulighed for, at kommunen selv kan begynde at kystsikre.
- Jeg havde da gerne set, at der var tilskud med, men vi vil gerne have låneadgang fra staten, selvom jeg da gerne havde set, at den betalte det hele. Men det handler om at være realistisk.
Lasse Haugaard Pedersen (S) glæder sig over, at hans folketingskollegaer kom med på tur i Kerteminde mandag.
- Jeg synes, at der er gode budskaber fra Kerteminde, som vi kan tage med videre, siger han.
Det samme mener Lars Christian Lilleholt (V).
- Vi står i en situation, hvor mange steder i Danmark vil opleve enorme konsekvenser, hvis ikke vi investerer. Så det her er et område, hvor vi kommer til at investere massivt i de kommende år.
Samtidig er han enig i, at det skal være nemmere at finde pengene og få lov at bruge dem.
- Er der ting, der ikke fungerer, og steder, hvor vi kan gøre det bedre i forhold til at fjerne de forhindringer, der gør at man ikke kan finansiere klimatilpasnings-projekter, så skal vi se på det, siger Lars Christian Lilleholt.
Hvornår kystsikringen i Kerteminde kan begynde, vides endnu ikke.
Han tordnede mod Tinderbox - nu trækker Michael Nielsen sig efter "umenneskelig" behandling
Han vil ikke direkte have lukket Tinderbox, præciserer Michael Nielsen, men i stedet insisterer han på, at “loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen jo naturligvis ikke fortsætte”.
Ikke alle har dog taget lige godt imod Michael Nielsens kamp mod den ultrapopulære festival.
- Det har været en hård og umenneskelig weekend for mig og min familie grundet alle disse misforståelser og efterfølgende repressalier på diverse sociale medier, siger han til TV 2 Fyn og tilføjer, at han i dag “har besluttet at overlade udtalelser vedrørende Tinderbox og Tusindsårskoven til andre interesserede kræfter”.
Inviteret til dialogmøde
Debatten har kørt på højtryk, siden det lørdag kom frem, at foreningen Dyrskuepladsens Naboer - som Michael Nielsen er en del af - med en “københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - ligesom Michael Nielsen altså vil have gået lovgrundlaget for afholdelsen af Tinderbox efter i sømmene.
Det har nu ledt til, at borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, har inviteret foreningen til et såkaldt dialogmøde torsdag eftermiddag.
Men hvis foreningens medlemmer tror, at der kan rykkes ved politikernes ståsted, tager de fejl, slår rådmanden fast.
- Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Michael Nielsen påpeger, at han udelukkende har udtalt sig som privatperson.
Hård koncert-debat kom bag på borgmester - nu tager sagen en drejning
Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, inviterer nu bestyrelsen for foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde, hvor parterne skal se, om de kan nå til enighed.
Invitationen kommer i kølvandet på den seneste tids virak om, at foreningen med en "københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - lige som nabo til ultrapopulære Tinderbox Michael Nielsen insisterer på, at "loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen naturligvis ikke fortsætte".
Peter Rahbæk Juel til at udtalte lørdag, at det bliver over hans "politiske lig”.
Viger ikke en tomme
Men selvom fronterne har været trukket skarpt op, håber borgmesteren på, at parterne kan finde hinanden på mødet.
- Jeg må indrømme, at det kom bag på mig, hvor højt bølgerne er gået den sidste uges tid. Jeg har i virkeligheden en interesse i, at vi får fundet en solid planløsning, en juridisk løsning og et stabilt grundlag under koncerter på Tinderbox, Dyrskuepladsen og Bondestuen, siger Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn.
Rådmand Søren Windell stemmer i. Selvom der i invitation lægges op til, at alle aktører skal høres, slår rådmanden fast, at der fra politisk side bliver holdt fast i, at koncerterne skal afvikles.
- Jeg synes, at vi er nået til et punkt, hvor det næsten er blevet uforsoligt, og nu rækker vi hånden frem. Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Dialogmødet er planlagt torsdag eftermiddag.
Ny liste overrasker ikke - men i 2030 er Vollsmose ikke længere et parallelsamfund
Vollsmose har siden 2018 været på Regeringens liste over parallelsamfund.
- Det er det mest udsatte boligområde, vi har i Danmark, fortæller direktør i Fremtidens Vollsmose, Tove Skrumsager Frederiksen.
Derfor var der heller ingen overraskelser på den netop offentliggjorte parallelsamfundsliste.
- Nej, det er der ikke. Det er altid spændende, hvem der ryger ud, men den har ikke overrasket mig. Det ser forventeligt ud, siger direktøren.
Planen med at omdanne Vollsmose går med andre ord efter planen.
- Vi kan se, at det går i den rigtige retning. Det må tage tid. Det skal det gøre. Lovgivningen siger, at hele omdannelsen skal være færdig i 2030, fortæller Tove Skrumsager Frederiksen.
Hamas-agent hentede nedgravet pistol i Nyborg - dét skulle den bruges til
Fredag kunne TV 2 Fyn afsløre, at den propalæstinensiske terrororganisation Hamas har haft et våbenlager nær Nyborg indtil for omtrent to år siden.
Fire personer sidder varetægtsfængslet i Tyskland, anklaget for at arbejde som udenlandske Hamas-operatører og have varetaget mindst tre våbenlagre i Europa - herunder det nedgravede lager nær Nyborg.
De tiltalte er henholdsvis to libanesere, en egypter og en hollænder.
Men hvordan et af våbenlagrene endte i Nyborg, har forbundsanklageren i Tyskland ikke gjort os klogere på.
Professor Olivier Schmitt fra Syddansk Universitets Center for krigsforskning vurderer, det er sandsynligt, at lokale sympatisører havde en finger med i spillet.
Kendt strategi
Ifølge Olivier Schmitt opererer Hamas på et lille geografisk område i Gaza, som har været under minutiøs overvågning af Israel i en årrække.
Derfor giver det for Hamas mening at sprede sin risiko ved at opbevare våben og ammunition på hemmelige lokaliteter i udlandet.
- Det er en del af en bredere Hamas-strategi at aktivere folk, som sympatiserer med dem i udlandet. Folkene er normalt ikke interesserede i at udføre terrorangreb på egen hånd. De hjælper typisk med at organisere praktikken rundt om det - eksempelvis ved at transportere eller opbevare våben.
Han understreger, at han ikke har særlig indsigt i netop sagen fra Nyborg, som dansk politi opretholder vandtætte skodder omkring. Derfor udtaler han sig på et mere overordnet niveau omkring Hamas strategier i udlandet.
Det er dog en opsigtsvækkende udvikling, at flere af disse våbenlagre i Europa er blevet afsløret.
De varetægtsfængslede har ifølge den tyske forbundsanklager også været på udkig efter et depot i Polen, som det aldrig lykkedes dem at finde.
I Bulgarien derimod blev et våbenlager, som også trækker tråde til de fire tiltalte, opdaget i 2019. Lageret indeholdt blandt andet ammunition og en Kalashnikov-riffel.
- Selvom de lokale agenter ikke nødvendigvis kender hinanden, er der sandsynligvis en eller flere personer i Hamas egen organisation, der organiserer de her mennesker, til at arbejde sammen om at skabe en forsyningskæde i organisationens favør, fortæller Olivier Schmitt.
Pistol blev afhentet i Danmark
Hvad våbendepotet nær Nyborg præcist har indeholdt, er der ikke kommet informationer om. Den tyske forbundsanklager har dog afsløret, at en libanesisk-født mand i sommeren 2019 afhentede en pistol i det nedgravede lager ved Nyborg.
Samme mand var i august 2023 i Bulgarien for at se til våbenlageret der.
- Hvorfor Nyborg blev valgt som en lokalitet, ved politiet nok mere om end jeg. Det vil dog være oplagt at tro, at en lokal sympatisør har hjulpet med at udvælge lokaliteten, gætter Olivier Schmitt.
Det er endnu ikke kommet frem, hvordan våbnene til depoterne blev fremskaffet. Spørger man Oliver Schmitt, er det ikke usandsynligt, at efterretningstjenester fra lande, som sympatiserer med Hamas, har hjulpet til med at udlægge våbenlagrene.
De tiltalte arbejdede ifølge den tyske forbundsanklager sammen om våbendepoterne og havde direkte forbindelser til Hamas. De agerede som udenlandske operatører, der havde opholdstilladelse i europæiske lande og dermed kunne mobiliseres med kort varsel.
Ifølge forbundsanklageren var Hamas opsatte på at stille de deponerede våben til rådighed i forbindelse med terrorangrebet på Israel 7. oktober 2023.
Våbnene skulle angiveligt være brugt til angreb på jødiske mål i Europa - angreb, som aldrig blev gennemført.
Anmeldere i svime over sydfynsk sangfugl
Der bliver ikke sparet på superlativerne, når anmeldere skal beskrive svendborgenseren Simone Tangs debutalbum “Things I Remember”, der udkom i november.
I anerkendte medier som Gaffa og Politiken høster den sydfynske sangerinde flotte fem ud af seks stjerner, og medierne holder sig da heller ikke tilbage i beskrivelsen af albummet.
- Det er i al sin enkelthed verdensklasse, lyder det kort og kontant fra Gaffa.
Også Weekendavisen melder sig i koret af anmeldere, der er faldet pladask for sangerinden, der i et opslag på Instagram er “fuldstændig overvældet”.
- Simone Tang får hele samlingen til at lyde som evergreens, skriver mediet.
Albummet er indspillet på to guitarer og med to vokaler.
Nu tør sangskriver Simone Tang også selv tro på sit talent
Efteråret har indtil videre budt på en sangskriverpris, et debutalbum og en fem-hjertet anmeldelse til den fynske sanger og sangskriver Simone Tang.
Der er et nummer tilbage på sætlisten, men inden Simone Tang sætter fingrene på strengene, takker hun Søren Manscher, der står ved hendes side også iklædt guitar.
Han er ikke bare hendes makker på scenen. Han er også hendes bedste ven. Og midt i takken strømmer Simone Tangs følelser ud af tårekanalerne og forvandler den stemme, der lige har sunget så smukt i tæt på en time, til en lyd, der har svært ved at komme ud.
- Vi er også lidt trætte i dag, siger Simone Tang lidt undskyldende på den lille scene.
- Vi plejer jo ikke at stå og takke hinanden, men det er lige som afslutningen og kulminationen på albummet, så jeg syntes, at det var passende lige at sende Søren en tak for den kæmpe del, han har været på det her album, lyder det fra Simone Tang efter, at hendes søster har hjulpet med at rette lidt på makeuppen.
- Jeg synes, at det er dejligt, og når det er en releasekoncert, så skal der også være plads til, at man bliver lidt rørt, og nu er det gjort. Nu er det kommet ud. Så er det delt. Det er mærkeligt, hvis man græder til hver koncert, man selv spiller, men lige i dag synes jeg, at det er fint, siger Søren Manscher efter koncerten.
Det krøllede gardin
Vi skruer tiden tilbage til klokken 12 middag på Harders Konsulatet. En kulturcafé midt i Svendborg, som fredag aften skal stå klar som spillested, når Simone Tang skal holde releasekoncert for sit første album "Things I Remember".
Duoen ankom til Svendborg natten til fredag efter en koncert i Aarhus torsdag aften, og onsdag spillede de i København.
Alligevel er de allerede i fuld gang med at skabe et rum, der passer til den intimitet, der udtrykkes på albummet. Et album der er meget personligt for 34-årige Simone Tang.
- Pladen er numre, der ligesom omhandler det at være mig, fortæller Simone Tang inden koncerten.
Artiklen fortsætter efter videoen
Som supplement til det blå bagtæppe, der allerede hænger i caféen, har Simone Tang og Søren Manscher stillet et vinduesparti med gardiner op. Men stoffet, der skal simulere vindue, er krøllet.
- Vi har været dumme at sy det fast, så det skal stryges stående.
Søren Manscher tager strygebrættet med om på bagsiden af vinduet, mens Simone Tang stryger lodret på forsiden.
- Vi lever rockstar-livet på manglende søvn, griner Simone Tang.
Hun kan godt selv se kontrasten til at optræde foran 50.000 mennesker på Orange Scene til sommerens årets Roskilde Festival. Hun spiller nemlig også guitar og synger kor for Ida Laurberg.
- Men sådan er det, når man har lejet en cafe til sin egen releasekoncert. Så skal man stå for det hele selv, fortæller Simone Tang, der også må gribe en støvsuger, inden stolene sættes op og publikum lukkes ind.
Drømmen om at stå på scenen
Men Simone Tang har, siden hun var barn, drømt om at stå på scenen.
I første omgang i hvert fald om at optræde. Så det har hun gjort på forskellig vis gennem alle årene, der har ledt op til udgivelsen af hendes første album.
- Jeg skrev mine første sange på teenageværelset, da jeg boede her på Mellemvej i Svendborg. De hed "It´s hot" og "The Truth", fortæller hun, da TV 2 Fyn har taget hende med en tur ned ad Memory Lane i barndomsbyen.
Artiklen fortsætter efter billedet
- Min søster, der er tættest på mig aldersmæssigt, lærte mig de tre første akkorder på en guitar. Og da jeg så fik min egen første guitar af min far i konfirmationsgave, begyndte jeg bare at sætte mine fingre forskellige steder, og lyttede. "Det lyder godt, det lyder ikke så godt".
Simone Tangs far får i det hele taget stor betydning for hendes musikalske interesse, men hans indflydelse på hendes liv er ikke kun positiv. Det vender vi tilbage til.
Ungdomsskoleband, Komet og MGP
Ungdomsklubben i Svendborg åbner først klokken 15, og Simone Tang skal nå tilbage til Harders Konsulatet og lave lydprøve, så hun må nøjes med at kigge ind gennem vinduet til det sted, hvor hun spillede med sit ungdomsskoleband.
- Jeg husker særligt en udflugt med ungdomsskolen til Kongrescentret i Aalborg, hvor vi spillede på en musikfestival, hvor det var en samling af alle ungdomsskoler i landet, der mødtes og spillede koncerter. Det var nok den første oplevelse af at spille for andre mennesker og synge foran andre med bandet fra ungdomsskolen. Det var en ret vild oplevelse, kan jeg huske.
Artiklen fortsætter efter billedet
I Bowl'n Fun vandt hun i 2003 i sangkonkurrencen "Komet for en aften". På p-pladsen foran centret viser hun de Justin Timberlake-trin, som var en del af hendes koreografi.
Sejren medførte, at hun i 2004 kom med i Børne-MGP med sangen "Hvorfor gik du din vej".
Talentet og lysten til at optræde gav hende også i to år en plads på Lego Show Academy.
Tilbage på Harders Konsulatet har Søren Manscher i mellemtiden skabt en port af blomster, som også er en del af scenografien.
Et skub til selvtilliden
I 2015 begyndte Simone Tang på Det Jyske Musikkonservatorium som en af fire på sangskriverlinjen.
- Jeg er ikke så teoretisk stærk eller nodestærk. Jeg har altid bare brugt mine ører til at komponere og skrive med. Det er stadig en ting for mig i dag, at jeg ikke ved, hvilke akkorder jeg tager, så der har jeg nok tænkt, at jeg var udelukket fra sådan et sted.
- Hvor mange billetter har vi solgt? spørger hun Harders lydmand HC.
- Omkring 40.
Simone Tang har derudover selv skrevet familien i døren, og hun begynder at fornemme, at det bliver trangt med pladsen.
- Jeg har nok også taget for få albums med fra København. Vi har solgt flere, end jeg regnede med til de andre koncerter, og vi skal direkte videre til Harboøre og Berlin de næste dage, fortæller hun, mens hun laver et bord med en lille stak vinyler og cd'er.
Artiklen fortsætte efter billedet
- Der er helt klart en følgesvend i mit liv, der er den onde djævel på skulderen, der tit banker på og siger, at det ikke er godt nok, det jeg laver.
Derfor gav det også Simone Tang et venligt skub til selvtilliden, da hun i september fik MusicFever Association International Songwriters Award ved Årets Nashville Nights Festival i Odense. En pris der sidste år blev givet til den århusianske sangskriver og guitarist Kajsa Vala.
- Det var en stor og meget glædelig overraskelse. Jeg har jo ikke fået en sangskriverpris før. Der blev jeg nok også lidt paf, men det er helt klart med til at styrke troen på mig selv, at der også er andre, der har anerkendt eller set et potentiale eller en værdi i det, jeg laver, fortæller Simone Tang.
Forbilleder har inspireret til album
Det er ikke, fordi der har manglet anerkendelse af Simone Tangs talent gennem årene.
Udover talentet som sanger og sangskriver er hun også blevet belønnet med prisen for Bedste Kvindelige Skuespiller ved Shanghai International Festival for sin hovedrolle i Nils Malmros-filmen Kærestesorger fra 2009.
Og som sangskriver har hun udover numre til sig selv i forskellige genrer også skrevet for andre artister og har skrevet filmmusik.
Men først nu føler hun sig klar til at udkomme med et helt album.
Artiklen fortsætter efter billedet
- Jeg har bevæget mig rundt i mange genrer, og har nu fundet ind til en afdæmpet stil med personlige sange. Vi har indspillet uden mulighed for redigering.
- Jeg har fundet en rød tråd i det album, jeg har lavet, hvor jeg har indsnævret, hvad jeg ville med det i lyden, og det er meget tankevækkende, at jeg har været så meget rundt og ender med et album, som er inspireret af de sangskrivere, jeg har hørt fra barnsben med min far, fortæller Simone Tang og nævner blandt andre Paul McCartney og Joni Mitchell.
Sangen til faren får tårer frem
Albummets og koncertens sidste sang "On the Quarrelets of Pearls" har Simone Tang skrevet netop til sin far.
- Min far led af det, jeg kalder et ulykkeligt hjerte, som gjorde, at han døjede med et alkoholproblem lige så længe jeg kan huske, og det har selvfølgelig også gjort, at mit forhold til ham i perioder også har været svært.
At det er en sang, der rammer publikum på Harders i Svendborg er tydeligt. Flere må tørre øjnene under nummeret.
Artiklen fortsætter efter billedet
Da Simone Tang selv har fået tørret sine øjne, bliver venner og familie krammet, mens bunken med albums bliver mindre.
- Jeg har ikke skrevet albummet for at få et radiohit eller for, at det skal passe ind på en playliste, men jeg håber i mit hjerte, at det bliver opdaget. Også af radiostationerne. men først og fremmest har jeg skrevet, hvad jeg havde lyst til.
Hvad Simone Tang ikke vidste den aften i Svendborg var, at Politiken ugen efter anmeldte albummet til fem hjerter.
Bare 65 personer holder Vollsmose på ghettoliste
Hvis 64 personer får arbejde, og en enkelt med plettet straffeattest flytter fra Vollsmose, vil området ikke længere være på listen over parallelsamfund - den såkaldte ghettoliste.
Det viser en udregning baseret på Social- og Boligstyrelsens udtræk fra Danmarks Statistisk.
Søndag blev Vollsmose dog endnu engang stemplet som Danmarks største parallelsamfund med 5.317 beboere.
Selvom det er 65 personer, der holder Vollsmose på listen, er rådmand Christoffer Lilleholt glad.
- Det er fantastisk godt. Vi er vanvittigt glade for, at det rykker i den rigtige retning. Det betyder ikke, at det er et godt område uden problemer, siger Odense Kommunes beskæftigelses- og socialrådmand, Christoffer Lilleholt (V).
Er du ærgerlig over, at det er så få borgere, der gør udslaget?
- Nej på ingen måde, for vi skal jo fortsætte. Selvom vi kommer under niveauerne på listen, vil der stadig være over 2.000 mennesker, der ikke har et arbejde. Det er alt, alt for mange, siger Christoffer Lilleholt.
Store udfordringer
Parallelsamfundslisten består af i alt fem parametre. Overskrider et område tre eller flere parametre, betragtes det som et parallelsamfund.
Vollsmose overskrider i dag fire parametre: Flere end 40 procent er uden arbejde, flere end 50 procent er ikke-vestlige indvandrere, flere end 2,12 procent er dømte, og flere end 60 procent har kun færdiggjort grundskolen.
- De tal, der er sat, definerer, at man er et parallelsamfund, en ghetto, hvor der er virkelig store integrationsudfordringer, men det betyder ikke, at bare fordi man kommer under de tal, er det bare godt, og der ikke er nogen problemer, siger rådmanden.
Det forventes, at Vollsmose senest i 2030 udgår af listen over parallelsamfund.