Søfartsstyrelsen måske til Fyn

Rigsarkivet kommer ikke til Odense. Så nu er politikerne på udkig efter en erstatning til Fyn. Og erstatningen kunne muligvis gå hen og blive Søfartsstyrelsen. Det siger Dansk Folkepartis politiske ordfører Kristian Thulesen Dahl.

-

Rigsarkivet kommer ikke til Odense. Så nu er politikerne på udkig efter en erstatning til Fyn. Og erstatningen kunne muligvis gå hen og blive Søfartsstyrelsen. Det siger Dansk Folkepartis politiske ordfører Kristian Thulesen Dahl til Radio Fyn.

Forslaget om Søfartsstyrelsen blev tidligere afvist
Ideen om at flytte Søfartsstyrelsen er dog ikke ny. Tidligere afviste regeringen at flytte Søfartsstyrelsen og tilbød istedet Rigsarkivet til de fynske politikere. Men efter den flytning faldt til jorden efter Dansk Folkepartis modstand er Søfartsstyrelsen igen kommet på tale.

Forventer redegørelse til efteråret
Kristian Thulesen Dahl, som er valgt på Fyn siger, at nu skal man kigge på hvad der eventuelt skal laves om før Søfartsstyrelsen kan flyttes til Fyn. Han forventer en redegørelse for en eventuel flytning i løbet af efteråret. Søfartsstyrelsen har idag kontorer i midlertidige lokaler.

Kigger på flere statslige institutioner
Flytningen af Søfartsstyrelsen er således stadig kun på idéstadiet. Men Rådgivningsfirmaet Cowi Consult, som oprindeligt fandt på at flytte Rigsarkivet, arbejder på en rapport som skal finde flere statslige institutioner, der med fordel kan placeres i det fynske.

Oversigt

    Oversigt