Søfolk vejer for meget

Overvægt blandt søfolk er stigende. Det har fået Marstal Navigationsskole til at gøre noget ved problemet. Et treårigt projekt, der skal sætte fokus på søfolks sundhed.

Søfolk er simpelthen for fede, og det er altså ikke på den gode måde.

Overvægt blandt søfolk er stigende, viser en ny undersøgelse.

Det har fået Marstal Navigationsskole til at sætte gang i et treårigt projekt, som skal hjælpe på sundheden, det skriver Fyns Amts Avis.

NEPTUNE hedder projektet:

- Formålet med NEPTUNE-projektet er at lave en værktøjskasse, så søfolkene har nogle redskaber til, hvordan de kan forbedre deres livsstil, siger Signe Jensen til Fyns Amts Avis. Hun er med i NEPTUNE-projektets arbejdsgruppe, og lærer i sikkerhedsledelse og søret på Marstal Navigationsskole.

Søfolk lever alene

Undersøgelsen, der er foretaget af ledende embedslæge i Region Syddanmark, Henrik L. Hansen, viser, at dobbelt så mange søfolk er er svært overvægtige efter de rammer 45 år i forhold til resten af befolkningen.

Det kan være fordi, at mange søfolk lever alene:

- Det er velkendt, at enlige mænd har et dårligere helbred end mænd, der lever i et forhold. Men den væsentligste årsag er nok den lette adgang til rigelige mængder solid mad, som der er tradition for til søs, siger Henrik L. Larsen.

Han er derfor glad for, at Marstal Navigationsskole sætter fokus på kost og livsstil, allerede mens de kommende søfolk er på skolebænken.

Oversigt

    Oversigt